Erhvervsmæssigt boligbyggeri

Skattemæssig afskrivning af erhvervsmæssigt boligbyggeri kombineret med en tilladelse (for eksempel til Dronning Ingrids Hospital) til at indgå 10 eller 15-årige lejemål på personaleboliger, vil åbne op for privat finansieret boligbyggeri.

Onsdag d. 23. april 1997
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Boliger, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Formålet med forslaget
Afgrænsning af det afskrivningsberettigede
Om den private finansiering af dette boligbyggeri
Omfanget af nødvendige lovændringer for forslagets gennemførelse


For at fremme det erhvervsmæssige boligbyggeri skal jeg på vegne af Atassut foreslå at reglerne for skattemæssige afskrivninger ændres, således at udgifter til erhvervsmæssigt boligbyggeri kan afskrives.

Formålet med forslaget
Formålet med forslaget er at åbne for privat finansieret boligbyggeri.

Efter de nugældende regler kan private firmaer, der ønsker at opføre personaleboliger, ikke trække udgifterne til boligbyggeriet fra i firmaregnskabet. Det er mit indtryk, at der vil blive igangsat boligbyggeri af disse private firmaer, såfremt udgifterne kan fratrækkes på linie med alle andre af firmaernes erhvervsmæssige udgifter. Man kan også vende det om og sige, at firmaerne med de nugældende afskrivningsregler afstår fra at tage rationelle investeringsbeslutninger og derved skubber ansvaret for boligbyggeriet over på det offentlige.

Efter de nugældende regler kan Hjemmestyrets nettostyrede virksomheder og andre institutioner under Hjemmestyret ikke selvstændigt tage rationelle beslutninger om tilvejebringelse af personaleboliger, selv om de i deres måde at virke på, på alle andre områder kan sidestilles med private virksomheder. Til eksempel kan man sammenligne det hjemmestyreejede Tele Greenland med institutionen Dronnings Ingrids Hospital. Ledelsen i Tele Greenland kan beslutte at bygge det nødvendige antal boliger - den mulighed er ikke åben for Dronning Ingrids Hospital, da udgifterne skal betales over finansloven.

Skattemæssig afskrivning af erhvervsmæssigt boligbyggeri kombineret med en tilladelse (for eksempel til Dronning Ingrids Hospital) til at indgå 10 eller 15-årige lejemål på personaleboliger, vil åbne op for privat finansieret boligbyggeri, hvor der bygges ejendomme med sikkerhed i langstidskontrakter med det offentlige og større private firmaer, der måtte foretrække at langtidsleje frem for at bygge selv.

Afgrænsning af det afskrivningsberettigede
For at hindre misbrug af reglerne foreslås det, at kun egentlige selskaber får adgang til skattemæssig afskrivning på boligbyggeri.

Om den private finansiering af dette boligbyggeri
Der er problemer med at beregne husleje efter de nugældende regler i lejeloven, idet der henvises til et beregningsgrundlag som ikke findes. Det vil være nødvendigt at fastlægge klare regler for fastsættelse af husleje, der sikrer at private investorer får et konkurrencedygtigt afkast - det vil sige en rente og en sikkerhed, der svarer til investering i danske obligationer.

Mulige investorer vil herefter være danske realkreditinstitutter, vore egne banker (der har mange penge placeret i danske obligationer) og private investorer i såvel Grønland som Danmark..

Omfanget af nødvendige lovændringer for forslagets gennemførelse
Efter skattelovens § 17 kan landsstyret fastsætte regler om skattemæssige afskrivninger. Det vil derfor være praktisk om Landstingets formandskab forinden fremlæggelse for Landstinget forhører sig om landsstyrets indstilling til dette forslag.

Også for de øvrige elementer i forslaget (lejelov og tilladelse til at indgå langtidslejemål m.v.) forestår der et udredningsarbejde før forslaget fremlægges til behandling i Landstinget.

Muligvis har landsstyret allerede den fornødne kompetence til at ændre reglerne og således gennemføre forslaget.