Kamikposten - Nyheder
Kamikposten
Grundlagt 2008 ❖ Onsdag den 3. juli 2024

"Hvad mener Parcafolket?   
 
 
02-07-2024 knr.gl:

Demokraatit trækker sig efter fadæse om 40 forsvundne millioner

Demokraatit vil ikke længere arbejde sammen med Inuit Ataqatigiit i Kommune Kujalleq, og derfor sidder IA nu alene i kommunalbestyrelsen med det absolut mindst mulige flertal.
Det sker efter en fadæse om, at 40 millioner skattekroner er forsvundet ud af kommunekassen.
- Demokraatit kan ikke ignorere de begivenheder, der har fundet sted i kommunen. Ansvar skal tages, men det ønsker Inuit Ataqatigiit ikke, lyder det fra Demokraatit i en pressemeddelelse.
- Vi mener fra Demokraatit, at det er vigtigt at følge loven, og da det ikke er tilfældet, vil vi gå ud af samarbejdet, slår Margrethe Thårup Andersen fra partiet fast.

01-07-2024 nukissiorfiit.gl:

Prisjusteringer på el, vand og varme



Naalakkersuisut har besluttet, at Nukissiorfiits priser på el, vand og varme reguleres pr. 1. juli 2024. Reguleringen af Nukissiorfiits tariffer for vand og el skyldes Nukissiorfiits økonomiske situation, hvor indtjeningen på salg af vand og el ikke modsvarer Nukissiorfiits drifts- og investeringsudgifter. Der er igennem mange år oparbejdet et reinvesteringsbehov på ca. 1,8 mia. kr. i Nukissiorfiit, hvoraf hovedparten er akut. Derfor hæves Nukissiorfiits trækningsret også fra 70 mio. kr. til 150 mio. kr., så Nukissiorfiit på kort sigt kan håndtere de stigende likviditetsudfordringer, der følger med det akutte reinvesteringsbehov. Afslutningsvis hæves varmepriserne også som følge af olieprisstigningen tilbage i april 2024.

30-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

Revser Grønlandsbanken og dennes gebyrer



IA´s Lis Møller fremhæver Grønlandsbanken, som selvstyret er medejer af, og påpeger at banken har ramt borgere med lave indkomster hårdt:
- Mange af vores medborgere har kun ”Akiliut”, og det er typisk dem der har de laveste indkomster, har førtidspension eller af forskellige grunde ikke er arbejdsdygtige. Grønlandsbanken har hævet gebyr for udbetalinger markant i januar 2024. De som er hårdest ramt er folk med lave indkomster, begrunder hun sit forslag.
- Akiliuts brugbarhed i butikker er begrænset, f.eks. kan man ikke hæve kontanter oven i købsbeløbet, denne mulighed gælder kun Master Card / Dankort m.v.
Det er ikke alle som kan få udstedt Dankort, idet Grønlandsbanken vurderer de enkeltes kreditværdighed. Kun folk med høje indtægter kan få udstedt Dankort, påpeger Lis Møller.

Man stiller krav om at have MitId. Hvis man skal have MitId skal man have adgang til internet. Der er mange som ikke har råd til at have en internetforbindelse, lyder det fra IA-Ilulissat.

29-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

Undskyld for de manglende A-skattebetalinger



Jeg vil opfordre Naalakkersuisut til at tage situationen alvorligt omkring kommunernes voldsomt stigende udgifter i forhold til fjernelse af børn udenfor hjemmet.
Stine Egede siger til Sermitsiaq, at det ikke kun er Kommune Kujalleq, som oplever store sociale udfordringer, og at situationen viser at samfundet står overfor en national krise.

29-06-2024 www.kamikposten.dk:

Drop rygmarvs-reaktionerne hvis du vil have selvstændighed

Vi taler i overskrifter som ”Råstoffer skaber tryghed”, ”råstofferne er vores fremtid” eller ”selvstændighed i min levetid”. Men præcis hvordan vi gør drømmen til virkelighed og hvordan en fremtid med råstoffer vil påvirke samfundet taler vi ikke så meget om. Og kritiske spørgsmål bliver opfattet som om man ikke ønsker selvstændighed eller værre endnu: ”at man holder med Danmark”.
Kamikpostens kommentar
denne artikel far Naja H. Nathanielsen er interessant, fordi den er skrevet den 4. februar, kort før hun blev medlem af landsstyret

28-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

KNR-medarbejdere varsler arbejdsnedlæggelse – kræver chef afskediget



Ledelsen i KNR har netop modtaget et varsel om arbejdsnedlæggelse, der er varslet til at gælde mandag den 1. juli og tirsdag den 2. juli. Det oplyser medarbejdernes talsperson i KNR, Hanna Hviid der er fungerende web-redaktør i KNR's nyhedsafdeling, til Sermitsiaq.
- Nyhedsafdelingen, radioafdelingen og TV-afdelingen varsler hermed arbejdsnedlæggelse mandag 1. juli og tirsdag 2. juli, hvis ikke nyhedschef Anita Cramer Corpas er blev afskediget fra sin stilling inden da, lyder det i varslet.

28-06-2024 knr.gl:

Flere hoteller og cafeer? Øget turisme i Nuuk kræver nøje overvejelser



Her er stærkt ønske om at bygge nyt og udvide, fortæller Krissie Winberg Berthelsen, der er formand for Grønlands Erhverv og indehaver af flere spisesteder i Nuuk.
- Vi repræsenterer en del i servicebranchen, der jo lever af at vækste og har lyst til at se deres virksomheder vokse. Så det er da kærkomment, at vi med de her lufthavne får mulighed for at være en del af et turismeboom.
Samtidig understreger hun, at kapacitetsudvidelser i høj grad også handler om at kunne tilbyde rejsende grønlændere ordentlige forhold i byen.
- Når vi har dårligt vejr eller folk af andre grunder strander i Nuuk, hvor vi ikke engang har kapacitet nok til herboende, så er det ikke nogen god oplevelse. At strande og ikke have noget sted at sove eller spise.

28-06-2024 knr.gl:

Dansk kommune dropper udskældte test af grønlandske forældre

I brevet fra Institut for Menneskerettigheder står, at kommunerne dog også bør bruge en autoriseret psykolog med kendskab til grønlandsk kultur og sprog, når det gælder at vurdere grønlandske forældres evne til at passe på et barn.
Men den opfordring kan man ikke følge i Esbjerg Kommune. For kommunen har over 100 forskellige etniske baggrunde blandt borgerne, og der er ikke nok psykologer til at have kendskab til alle dem, siger Lise Willer.
- Jeg tror ikke på, at det er helt realistisk at kunne levere psykologer, der har et uddybende kendskab til grønlændere. I næste uge kan det være folk fra Somalia, eller hvad det nu kan være. Så vi har ikke valgt at forfølge det budskab, lyder det.
Kamikpostens kommentar
Ja, det er ikke "Palle alene i verden" for grønlandske familier i Danmark. Ligesom alle andre med en fremmed kultur må man overveje, om de problemer man kan løbe ind i, er så store at man får et bedre liv ved at vende hjem til, hvor man er kommet fra 🙂

27-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

Borgmester reddet på målstregen

Kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq har ved afstemning stadfæstet at tilliden til borgmesteren er til stede - i hvert fald hos otte kommunalbestyrelsesmedlemmer mens seks medlemmer stadig forlanger hendes afgang.
Hvordan kan det lade sig gøre at en borgmester kan overse, hvordan kommunens administration forvalter kommunens økonomi, når borgmesteren i henhold til styrelsesloven er forpligtiget til at holde tilsyn med, at alt går efter love og regler?
Det er det spørgsmål som har fået Demokraatit i Sydkommunen til at trække det røde kort op.
Demokraatit, der er i koalition med Inuit Ataqatigiit i Kommune Kujalleq har givet koalitionspartneren en ultimatum til IA: Afsæt borgmesteren og indstil en anden til posten.

27-06-2024 knr.gl:

Flyforbindelserne halter i landets mest isolerede by. Men løsningerne venter ikke lige om hjørnet



- Borgerne siger, at de nuværende fly fyldes op med turister lang tid frem, så de har svært ved selv at få pladser, selvom de måske ikke er særlig mange, der skal afsted, forklarer Avaaraq Olsen om de henvendelser, hun har fået fra folk i byen.
En udfordring, som borgmesteren også selv fik at mærke under planlægningen af borgmesterbesøget i Nordøstgrønland.
- Vi var et stort hold, som der ikke var plads til på ruteflyene, så vi chartrede et fly for at komme afsted, fortæller Avaaraq Olsen.
Kamikpostens kommentar
Heldigvis ligger løsningen lige for. Borgerne i Ittoqqortoormiit skal bare bruge samme fremgangmåde, som borgmesteren gjorde: chartre et fly på kommunens regning for at komme ud og hjem.
Med den fremgangsmåde vil en varig politisk løsning hurtigt blive fundet på 🙂

26-06-2024 knr.gl:

Voldsom vejr forsinker flytrafikken



Torsdag bliver landet ramt af storm flere steder, og specielt i Nuuk bliver det en udfordring for blandt andet flytrafikken samtidig med store mængder regn.
Årsagen er et lavtryk, der bevæger sig fra Newfoundland og op i Davisstrædet. Det betyder, at vi ligger østsiden af lavtrykket, og det er der, den kraftige vind kommer op.
- Men det hele er overstået i Nuuk mellem klokken syv og ni i morgen aften, og det aftager i styrke, når det forlader Nuuk, siger meteorolog ved DMI Anette Hartvig Nielsen.
Lavtrykket skaber stormende kuling og vindstød af stormstyrke, men det understreger meteorologen, at der ikke er noget usædvanligt i. Det usædvanlige er tidspunktet, fortæller hun.
Normalt oplever man vejr, som det vi har i vente, i efteråret, vinteren og forårsperioden, og forklaringen fra meteorologen er, at foråret i år er langt.
Kamikpostens kommentar
Trafikken mellem Nuuk og resten af Grønland går i stå.
Ikke et ord om vejret i Søndre Strømfjord - en af verdens mest driftssikre lufthavne, som går ud af brug, når lufthavnen i Nuuk tages i brug i slutningen af 2014 😄

26-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

Tomme Sana-lejligheder

Den verserende boligsag er dybt uholdbar. Flere patienter risikerer at blive sendt til specialiseret pleje og behandling i Danmark, mener politiker.
Sundhedsordfører Anna Wangenheim (D) udtrykker voksende bekymring for de dyre personaleboliger i Nuuk, som er med til at forstærke problemerne med at rekruttere nøglemedarbejdere til Dronning Ingrids Hospital.
AG har forsøgt at få svar fra sundhedsledelsen på, hvordan det går med at få fyldt lejeboligerne i det indflytningsklare boligtårn ved Qatserisut i Nuuk. Men Sundhedsledelsen er ikke vendt tilbage med svar på vores spørgsmål.
Kamikpostens kommentar
Landsstyret troede, at de havde bygget en ny indtægtskilde: boliger til sundhedsvæsenets personale i Nuuk.
Der blev bygget en boligblok, og prisen for de enkelte lejemål blev høj. Så høj at personalet sagde nej. Nogle kvittede jobbet og rejste hjem til Danmark, og andre holdt op med at søge arbejde i sundhedsvæsenet i Nuuk.
Landsstyret lader som ingen ting 🙂

25-06-2024 knr.gl:

Opråb til danske kommuner: Drop de nuværende psykologtest af grønlandske forældre



De psykologiske tests er en del af en større undersøgelse af forholdene omkring et barn, hvis kommunen overvejer at anbringe barnet uden for hjemmet.
Og grønlandske forældre skal stadig testes. Men sagsbehandlerne bør være mere opmærksomme på, hvor forældrene kommer fra.
- Der kan være nogle kulturforskelle, som har stor betydning, når man skal vurdere et menneskes kognitive evne - evner til at drage omsorg for barnet. Og at man også er opmærksom på, at der kan være nogle sproglige barriere, og at tolkning derfor kan være nødvendigt.
I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt uden for hjemmet i forhold til børn fra danske familier.
Kamikpostens kommentar
Ud fra Kamikpostens kendskab til problemet er det en fejl, at sammenligne med danske familier.
Hvis man sammenligner med grønlandske familier med tilsvarende problemer i Grønland, så er der ikke nævneværdig forskel hverken i omfanget eller i alvoren.🙁

25-06-2024 knr.gl:

Bølge af hærværk i Sisimiut

Vi gør fra politiets side alt, hvad vi kan for at komme til bunds i hærværkssagerne, og har også allerede fundet de formodede gerningspersoner, som viser sig at være mindreårige.
Når der er tale om mindreårige, der begår noget strafbart, bliver de sociale myndigheder kontaktet, og politiet oplyser, at der stadig er fokus på området fra politiets side.

25-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

Nationaldag om Grønlands geopolitiske placering

Grønland skal finde sin plads i verden og sin rolle i udviklingen sammen med andre folk og nationer, sagde Martha Labansen i Det Grønlandske Hus den 21. juni.
Men Martha Labansen mener, at der er andre opgaver, der skal løses først, og hun påpegede, at ”inden vi skal tage stilling til hele grundlovsspørgsmålet, skal vore politikere begynde at lave en arbejdsplan for, hvordan vi kan overtage de tilbageværende statslige opgaver”.
Hun mindede om, at ifølge Selvstyreloven skal Grønland selv kunne finansiere disse opgaver ved en overtagelse.
Derfor var det vigtigt for hende at understrege, at opgaven er meget større. Grønland skal nemlig selv finde løsninger til at erstatte bloktilskuddet med andre indtægter.
- Vel at mærke uden at levestandarden for almindelige lønmodtagere falder, understregede Labansen.
Kamikpostens kommentar
For alle med bare en beskeden indsigt i Grønlands historie og økonomi er talen klar: Grønland bliver aldrig et selvstændigt land 🙁

24-06-2024:

Sådan er det. De, der tier, samtykker

 

24-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

Naalakkersuisut på kollisionskurs med Danmark om Naviair-placering



Den seneste udvikling er, at Naalakkersuisut nu vil have undersøgt, om kontrolcentret kan placeres i Qaqortoq. Det fremgår af et brev fra naalakkersuisoq Hans Peter Poulsen dateret 28. maj.
Naalakkersuisut: Staten skal betale for flere undersøgelser
I brevet anfører Hans Peter Poulsen en række grunde til, at Qaqortoq bør undersøges, og han skriver desuden, at det er Naalakkersuisuts holdning, at Staten skal betale for de yderligere undersøgelser.
Transportminister Thomas Danielsen har ellers tidligere gjort opmærksom på, at Naalakkersuisut selv må finansiere yderligere undersøgelser af placeringen af kontrolcentret.
Kamikpostens kommentar
Det er som altid Inuitatagratis. Derfor bliver Grønland aldrig et selvstændigt land.
Selvstædigt har det været i de sidste mange år 🙂
Nu er Hans Peter Poulsen taget ned til Danmark for at platte transportministeren og holde nogle feriedage, når han alligevel har fået billetten betalt
naalakkersuisut.gl

24-06-2024 knr.gl:

Pressede daginstitutioner: Pensionister kan være en del af løsningen

I de grønlandske vuggestuer og børnehaver løber de stærkt, der er nemlig mangel på hænder til at løfte de daglige opgaver. Og nu har en børnehave i Nuuk fundet en kreativ løsning.
De har nemlig ansat 68-årige Kaalat Olsen Hansen, som ellers var gået på pension sidste år.
- Jeg kunne ikke bare sidde hjemme og glo, når jeg kunne se, at daginstitutionerne manglede personale, siger Kaalat Olsen Hansen.
Selvom Kaalat Olsen Hansen ikke har en faglig pædagogisk baggrund, er det ikke helt tilfældigt, at hun er endt med at søge et deltidsjob i en daginstitution.
- Før i tiden har vi været plejeforældre for udsatte børn, hvor vi modtager langtids-, akut- og weekendaflastning, så derfra kommer min erfaring med at arbejde med børn, siger hun.

22-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

Agathe Fontain: Vi tager for let på aborter

Naalakkersuisoq for Sundhed appellerer til, at forældre og voksne begynder en samtale med de unge om konsekvenserne af ubeskyttet sex. De mange aborter herhjemme er udtryk for, at man ikke passer på sig selv, mener Agathe Fontain.
- Aborttallet er alt, alt for højt. Og jeg synes befolkningen bør snakke mere om, hvorfor det er sådan, siger Agathe Fontain, Naalakkersuisoq for Sundhed (IA).
Som mange af hendes forgængere på posten anser Agathe Fontain de omkring 850 årlige aborter i Grønland for at være for mange. Konkret betyder det nuværende antal svangerskabsafbrydelser, at alle kvinder i Grønland gennem livet får udført 2,1 abort.
Kamikpostens kommentar
Hvorfor anbefaler Agathe Fontain ikke, at der tilbydes spiraler i stedet for aborter. Det er det billigste for sundhedsvæsenet, der som bekendt har nok at gøre med sygdomsbehandling.
Man skal standse med at udføre aborter gratis. De skal forudbetales ved kasse 1.
Opsætning af spiraler skal fortsat være gratis.
Men det vil ikke ske, da man i årevis har ført en kampagne mod ”statens opsætning af spiraler”, og den skulle gerne ende i tusindvis af ”undskyldninger”, og mange millioner kroner i "erstatninger".
Det blokerer for enhver form for indlysende fornuft 🙁

20-06-2024 knr.gl:

Ny undersøgelse: Nuuk vil mangle overnatningssteder fra 2027



Med den nye lufthavn i Nuuk skal der også følge flere overnatnings- og spisesteder med i byen. Den eksisterende kapacitet vil ikke være nok, hvis turismen stiger.
Til gengæld forudser undersøgelsen, at der vil være nok oplevelser i byen til det stigende antal turister, som man forventer bliver en positiv effekt af den nye lufthavn.
Kamikpostens kommentar
Den forøgede efterspørgsel på overnatnings- og spisesteder, der opstår som følge nye rejsende mellem Nuuk og resten af Grønland nævnes ikke med at ord. De skal måske selv medbringe telte eller bygge snehytter og selv lave mad ude i det fri 🙂

20-06-2024 knr.gl:

Ny tandklinik i Nuuk skal sørge for bøjler til børn på kysten

Lige nu er det kun børn og unge i Nuuk, som kan få rettet deres tænder, hvis de er skæve. Men i fremtiden kan børn fra resten af landet rejse til hovedstaden for at få bøjler, fortæller naalakkersuisoq for sundhed.
Hvis et flertal af politikerne ønsker at fremskynde etableringen af tilbuddet om tandbøjler, vil naalakkersuisut støtte det, oplyser Agathe Fontain. Men det skal også først indarbejdes i finansloven.
Kamikpostens kommentar
Det er et latterligt argument. Det svarer til at sige: "Hvis cyklen er flad, så skal den pumpes".
Så pump for pokker 🙂

19-06-2024 dk.siumut.gl:

Kan vi håndtere affald?

I de seneste år har affaldshåndtering været en stor udfordring, og samfundet har gentagne gange reageret på situationen. Det virker som om, vi ofte og unødvendigt fejlhåndterer vores affald, og at kommunerne ikke formår at enes om en løsning. Den ansvarlige minister må tage initiativ til at finde løsninger.
Den mislykkede affaldshåndtering har tydeligvis også haft en betydelig og uholdbar påvirkning på bygderne. Dette kræver hurtig handling og løsninger fra de politiske ledere.
Derfor er det nødvendigt, at Naalakkersuisut griber ind med særlige foranstaltninger, da det er uacceptabelt at lade stå til under de nuværende forhold. Affaldshåndteringen i landet har nu nået et punkt, hvor ESANI synes uundgåelig, og det er nødvendigt at genoprette et samarbejde, hvor alle kommuner deltager.

17-06-2024 knr.gl:

Ny lufthavnsterminal i Nuuk udskudt



Processen med at åbne en ny lufthavnsterminal er omfangsrig, og en del af processen er, at bygningen skal opfylde en lang række myndighedskrav.
De krav er det ikke lykkedes at komme i mål med. Trafikstyrelsen har godkendt terminalens nye security, men brandmyndighederne havde altså nogle anmærkninger. Det blev konklusionen efter weekendens inspektioner.
”Det er et kæmpe projekt med mange detaljer og nye komplicerede processer, der alle skal være i orden, før vi kan åbne. Det er et grundvilkår, når man driver lufthavne. Men nu står vi lige ved målstregen. Det er jeg faktisk enormt stolt af, og meget snart er vi helt i mål og kan endelig byde de første passagerer velkommen i vores nye og flotte terminal,” tilføjer Jens Lauridsen i pressemeddelelsen.
Kamikpostens kommentar
Så længe man stadig er nødt til at bruge Søndre Strømfjord, så er det perfekt for passagerer fra alle andre steder end Nuuk 😄

16-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

Selvstændighedsdrøm: Så bortfalder Danmarks pligt



Lars-Emil Johansen sad i Hjemmestyrekommissionen tilbage i 1970´erne og var medlem af Inatsisartut i tiden op til indførelse af selvstyret.
- Det er meget positivt, at der nu gøres noget konkret ved at gøre brug af den mulighed, som har eksisteret siden 2009. Men de seneste 15 år burde selvfølgelig være brugt til at forberede sig juridisk og økonomisk, siger han.
Som de fleste andre har han ikke noget bud på, hvornår den store proces mod statsdannelse sættes i gang og slet ikke, hvornår den kan tænkes at være i mål.
- Hvornår det bliver er lidt, som vinden blæser. Der nævnes en cirka-dato, men det meste omkring tidshorisonten er indtil videre snak.
Kamikpostens kommentar
Allerede da Lov om Grønlands selvstyre var under forhandling og udarbejdelse, var det klart for folk med kendskab til Grønlands historie, at der ikke ville opstå den nødvendige vilje til at arbejde med den egenøkonomi og andre tiltag, som er en betingelse for at kunne blive godkendt i FN som en selvstændigt land.
Tværtimod. Grønland er blevet og mere afhængig af støtte fra Danmark ud over det, som er vedtaget i selvstyreloven.
Og så har de grønlandske folkevalgte med deres had til Danmark og den flittige brug af den fremstrakte hånd og den knyttede næve skabt et nyt problem: det er ikke sikkert at aftalen vil blive godkendt i Folketinget. Bekymringen i Folketinget vil være, at en kuldsejlet Grønlandsk selvstændighed vil blive brugt internationalt af Grønland til at rejse et ramaskrig mod Danmark med krav om en voldsom økonomisk støtte og fortsat gratis adgang til alt muligt, akkurat som det er i dag 🙁

14-06-2024 knr.gl:

Naaja H. Nathanielsen om nye spiralsager: Der kommer en undskyldning til kvinderne

Men først vil naalakkersuisut afvente den igangværende udredning af spiralsagen, som en uafhængig forskergruppe arbejder på. Udredningen undersøger perioden fra 1960 frem til 1991. Grønland overtog sundhedsområdet fra Danmark i januar 1992.
Samtidig vil naalakkersuisut også igangsætte en sideløbende udredning, der skal undersøge, hvilke brud på menneskerettigheder, der er sket i spiralsagen. Og den udredning vil undersøge perioden helt frem til i dag. Begge udredninger forventes klar i maj 2025.
Kamikpostens kommentar
Hvor går man hen, hvis man vil svine Danmark til?

Naja Lyberth gik til BBC.

Naaja Nathanielsen er gået til The Guardian

På begge aviser elsker de historier om oprindelige folk, der er blevet skidt behandlet af kolonimagten.

Naaja Nathanielsen gør det med denne besynderlige overskrift:
Citat
‘Get on a plane’: Danish minister urged to meet Greenland coil scandal women.
Citat slut
Oversat til dansk: ”Tag et fly: Dansk minister opfordret til at møde kvinder ramt af spiral-skandalen”.

Landsstyremedlem Naaja Nathanielsen roder alt muligt sammen i sin artikel, som kan læses nederst i denne kommentar:
Citat
“For us this story plays into the story about children being adopted without parental consent, about children being sent to Denmark, forgetting their language and their culture. It’s about stories of Danish men coming to Greenland and fathering children that they then did not assume responsibility for,” she added.
Citat slut
Oversættelse:
For os er er det en del af beretningen om børn, der bortadopteres uden forældrenes samtykke (1),
om børn, der sendes til Danmark, hvor de glemmer deres sprog og kultur. (2)
Det er beretningen om danske mænd, der kommer til Grønland og sætter børn i verden, som de ikke vil kendes ved og tage ansvaret for (3)
Oversættelse slut

(Ad 1) Der er forældreløse børn, som er blevet bortadopteret. Der er børn som er blevet bortadopteret af forældre, som ikke havde råd til at brødføde barnet.
Hver adoption har sine triste forklaring.
(Ad 2) De 22 børn, der blev sendt 1 år til Danmark var hjemløse og skulle anbringes på et børnehjem - for de fleste på grund af tuberkulose-epidemien, hvor de havde mistet en eller begge forældre. Men der var ingen børnehjem i Grønland.
Red Barnet og Røde Kors indgik derfor en aftale om, at Red Barnet skaffede børnene et års ophold hos udvalgte plejefamilier i Danmark, mens Røde Kors byggede et børnehjem til dem i Godthåb. Forslaget blev i fremlagt Landsrådet og godkendt.
Børnehjemmet ligger der endnu: ”Røde Kors børnehjem”.
(Ad 3) Hvis en mand nægter at være til et barn, så kan det godt være sandt. I modsat fald må den myndighed,der arbejder med faderskabssager skaffe bevis for faderskabet. Det har man i nyere tid gjort ved hjælp af blodprøver. Det kunne kun lade sig gøre i Godthåb, og kun hvis blodprøven kunne analyseres inden for ganske kort tid for at give et pålideligt resultat: Det gjaldt for både grønlandske og danske mænd.
Læs Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974
Det gælder for de nævnte sager, at de alle har været forelagt Landsrådene og senere Landstinget til godkendelse. Kun hvis de blev godkendt blev de sat i kraft.
Det gælder også ”spiral-kampagnen”.
Spiralerne blev ikke sat op for at "reducere den grønlandske befolkningsvækst". Det er et typisk journalistisk påfund, som er blevet taget godt imod hos politikere, der ikke kan fordrage danskerne - bortset fra de penge, man kan platte dem for.
Spiralerne var tiltænkt meget unge piger for at beskytte dem mod uønskede graviditeter, der kunne spolere pigernes muligheder for at gennemføre en uddannelse ud over folkeskolen 🙂
Opsætning af en spiral er en anerkendt form for prævention mod graviditet, især hvis alternativet har været en abort. Der blev brugt spiraler i tre forskellige størrelser tilpasset den enkelte pige.
Det har flere gange været nævnt, at der har været gennemført en aborter efterfulgt af opsætning af en spiral. I de sager har det nok været aborten, der har skabt problemer.
I disse år foretages der flere aborter, end der fødes børn, Hvor bliver brokkeriet fra politikerne af over den måde at misbruge sundhedsvæsenet på?
Hvis det lykkes for FN´s Torturkommission at komme igennem med fortolkningen, at opsætning af en spiral kan være tortur, så åbnes der for en ladeport af påstande om tortur. For eksempel, at børn har fået trukket en tand uden bedøvelse og/eller at forældrene ikke er blevet spurgt om tandudtrækningen.
Velkommen til den virtuelle landsby ”Brokkerup”.

---------------------------------------------
‘Get on a plane’: Danish minister urged to meet Greenland coil scandal women
www.theguardian.com

13-06-2024 knr.gl:

Borgere i Kujalleq: Hvor er de 40 millioner?



Kommune Kujalleq har et efterslæb til landskassen på 40 millioner kroner plus tre millioner i renter. Gælden er opstået, fordi kommunen ikke har betalt skat i tre måneder.
Det fik onsdag var en gruppe demonstranter til at gå på gaden. De ville vide, hvor er de 40 millioner kroner blevet af? Og hvorfor er der ikke blevet betalt skat? Det lyder nemlig heller ikke til, at de er brugt på borgerne.
Svaret krævede de fra økonomi- og erhvervsudvalget, der holdt møde på kommunen. Derfor bevægede demonstranterne sig fra bymidten i Qaqortoq til kommunekontoret. Her kom det under et kommunalbestyrelsesmøde i maj frem, at kommunen ikke har betalt skat til landskassen siden marts.

12-06-2024 knr.gl:

Løsningen på affaldsproblemer i Nordgrønland er i hårdknude

Det er specielt poser med såkaldt natrenovation, altså afføring, som de to borgmestre har svært ved at finde en løsning for, fortæller de. Poserne skal nemlig håndteres som sundhedsskadeligt affald, og skal derfor altid brændes af med en dispensation.
- Det er meget vanskeligt at finde en procedure for dem. Hvis ikke de brændes, må vi samle dem ind, men de blæser væk og skaber en større forurening i miljøet, siger Palle Jeremiassen.
KNR ville meget gerne have spurgt den ansvarlige naalakkersuisoq Kalistat Lund, hvordan problemerne skal løses, når kommunerne gang på gang får afslag på at brænde affaldet af.
Han henviser til, at det er borgmesterenes ansvar at håndtere affaldet, men sagde dog tilbage i april, at han er parat til at give dispensation til sommer, hvis kommunerne søger om lov til at afbrænde affald.

11-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

Nyt kørekort: To væsentlige ændringer på vej

Bekendtgørelsen lægger samtidig op til, at et dansk kørekort anerkendes i Grønland.
- Dette vil betyde, at der fremover ikke vil være krav om udstedelse af et grønlandsk kørekort for indehavere af danske kørekort, når de får sædvanlig bopæl i Grønland, står der i uddybningen af bekendtgørelsens indhold.
Kamikpostens kommentar
Det har været et skammeligt forsøg på at genere tilflyttere med dansk kørekort som en slags hævn for at grønlandske kørekort ikke uden videre kunne anvendes i Danmark

11-06-2024 knr.gl:

Ekstra sundhedsplejersker og jordemødre skal give tryggere fødsler



Det er vigtigt, at det grønlandske sundhedsvæsen kan konkurrere med det danske på lønninger og arbejdsforhold, hvis man vil tiltrække og fastholde det ekstra personale.
- Den danske overenskomst er faldet på plads med nogle rigtig gode økonomiske resultater for jordemødrene i Danmark. Og vi må ikke se igennem fingre med, at vi rekrutterer fra Danmark, og at det bliver væsentligt sværere, hvis ikke også de grønlandske lønninger følger det danske niveau, siger hun.
- Vi kan ikke blive ved med at forvente, at vi kan rekruttere fra Danmark på baggrund af vores indlandsis, slædehunde og fåreholdersteder. Vi er nødt til at have nogle tal på bordet, der kan matche de danske overenskomster.

10-06-2024 knr.gl:

Ældre optager senge på sygehus, selvom de ikke er syge

I et år har 87-årige Per Petersen boet på sygehuset i Maniitsoq uden at være indlagt.
Han burde egentlig bo på alderdomshjem efter en indlæggelse, men der har ikke været ledige pladser på Neriusaaq, og han kan ikke være hjemme, derfor har han haft en fast plads på sygehuset.
Det samme er tilfældet for 79-årige Helene Berthelsen, der har boet på sygehuset i ni måneder.
- Jeg følte mig meget ensom, og nogle gange var jeg nødt til at dele stue med alvorligt syge patienter og endda døende, siger Helene Berthelsen tydeligt berørt om sin tid på sygehuset.
- Min datter har været forbi og har gået en tur med mig, og en enkelt gang har portørerne haft tid til at gå en kort tur med mig, men det er kun sket den ene gang.
Hvor Helene Berthelsen har været udenfor, mens hun har boet på sygehuset, har Per Petersen ikke været nogen steder, fortæller hans 80-årige kone Sara Petersen.
- Per har, siden han kom, ligget på enestue og haft behov for hjælp, men der har ikke været nok hænder på sygehuset, så de har haft ringet til mig og spurgt mig, om jeg kunne komme og hjælpe ham med de basale behov, fortæller Sara Petersen.

08-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

GE om ny turismelov: Ikke til gavn for Grønland

Lovforslagets § 9, hvor der stilles krav om, at 2/3 af aktie- eller anpartsselskabet kapital ejes eller indirekte ejes af enkeltpersoner, der er bosiddende her i landet, er ifølge Grønlands Erhverv en væsentlig begrænsende faktor for udviklingen af turismeområdet, og de efterlyser en grundig analyse af, hvad forslaget vil medføre af vækst baseret på den tilstedeværende kapital og kompetence.
Ifølge Grønlands Erhverv er investeringsmiljøet i forvejen presset af den igangværende voldgiftssag, ændringer i råstofloven, småskalaloven og fiskeriloven, og de opfordrer derfor departementet til at lade lovforslagets § 9 udgå eller alternativt finde en anden metode til at motivere til lokalt engagement.

07-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

Atassut får ikke sin folkeafstemning

Uanset antallet af folkeafstemninger om selvstændighed foregår der allerede i dag en skarp debat om valgretten. Naleraqs formand Pele Broberg taler for et Inuit-register, som også får betydning for valgretten. Vivian Motzfeldt taler for et skærpet tilknytningskrav til Grønland, hvor de gældende krav ved Inatsisartut-valg er 18 år, dansk statsborgerskab og mindst seks måneder ophold i Grønland.
Vi skal samtidig huske på, at grønlandsksprogede kan rejse til Danmark og stemme ved Folketingsvalget dagen efter, siger Aqqalu C. Jerimiassen.

07-06-2024 knr.gl:

Asta og Álvur gik på talerstolen til grundlovsdag: “I ved ikke nok om os”

Asta Naja Helms, der til daglig arbejder som jurist i Udenrigsministeriet i Danmark, tog ordet til grundlovsdag i København.
For 29-årige Asta Naja Helms, der er grønlandsk og dansk, var arrangementet en anledning til at tale om den splittelse, der er forbundet med at have et ben i hver lejr.
- Jeg er et produkt af rigsfællesskabet, hvad end det så betyder. Jeg er på mange måder vokset op splittet. Splittet mellem Grønland og Danmark, splittet mellem at vide, hvem jeg var, og hvor jeg hørte til, til at føle, at jeg ikke hører til nogle steder, sagde hun foran en fyldt sal fra talerstolen i Skuespilhuset.
Derfor var hendes formål med talen at omfavne alle dem, der går rundt med samme følelse af splittelse, som hun selv har oplevet.
- Mit budskab i min tale er, at selvom man godt kan føle sig splittet, skal det ikke være splittelsen, der definerer én. At man er hel, selvom man godt kan føle sig som grønlænder eller dansker, grønlandsk-dansk, eller dansk-grønlandsk, så er man hel i to verdener og to kulturer, siger Asta Naja Helms, der i dag bor i København
Kamikpostens kommentar
Sikke en gang sludder
Der bor tusindvis af mennesker i Danmark, der født i Grønland. De fleste lever problemfrit i Danmark
Det specielle ved Asta Naja Helms er de kredse hun er kommet i:
Citat
Måden man skal stå til ansvar for alt, der nogensinde er sket og gjort i Grønland, og de fordomme der er om Grønland har altid fyldt meget i det danske samfund og danske kredse, som jeg er kommet i.
Citat slut
Hendes ”problemer” kan sikkert løses ved at finde andre danske kredse at komme i 🙂

06-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

Skænderi for åbent tæppe

- Hvorfor står jeg her, spurgte Aki-Matilda Dam-Høegh (S).
- Hvorfor har Folketinget grønlandske medlemmer? Det spørgsmål stiller jeg mig selv, og spørgsmålet bliver også stillet derhjemme, fortsatte hun.
Under sit ordførerindlæg kom Aki-Matilda ind på en undersøgelse fra Harvard-Universitet, som viser, at »politisk fjernstyring fører til ineffektive løsninger«, fordi magthaverne ikke ved, hvad der foregår i det fjernstyrede land. Aki-Matilda gav et konkret eksempel på, hvordan Danmark svigter sit ansvar for justitsområdet.
- Jeg kan nævne en ung grønlandsk mand, som på uheldig vis endte i kriminalitet og nu venter på at afsone en dom på to måneder i anstalten. Han venter på tredje år, og hans tilværelse er derfor sat på pause, sagde Aki-Matilda.
SF´s Karsten Hønge bad om ordet; en politiker med stor indsigt i grønlandske forhold, og som sjældent bruger fløjlshandsker.
- Danmark har brugt halvanden milliard kroner på at bygge anstalten i Nuuk. Men hvad er Siumuts plan for at hjemtage justitsområdet? Så kan man jo indrette det, som man vil, sagde Hønge.
Kamikpostens kommentar
Aki-Matilda Dam-Høegh er pinligt uvidende om forholdet mellem Danmark og Grønland, når hun siger:
Citat
»politisk fjernstyring fører til ineffektive løsninger«, fordi magthaverne ikke ved, hvad der foregår i det fjernstyrede land. Aki-Matilda gav et konkret eksempel på, hvordan Danmark svigter sit ansvar for justitsområdet.
Citat slut.
Alt hvad Danmark ændrer i Grønland, er først forelagt Grønlands Landsting og enten godkendt eller afvist.
Når en lov i Folketinget vedtages, så står der: Gælder ikke for Færøerne og Grønland. Hvis et lovforslag godkendes i Landstinget, så ændres teksten til: gælder for Grønland - med en beskrivelse de ændringer, Landstinget har ønsket, da de godkendte forslaget🙂

05-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

Nordisk Råd-balladen: Vi skal tænke som en stat

Siumut knytter nu direkte balladen i Nordisk Råd sammen med statsdannelse.
Efter at Vivian Motzfeldt (Siumut) præsenterede den udenrigspolitiske redegørelse for Inatsisartut, gik partiets ordfører Doris J. Jensen på talerstolen med denne melding om Nordisk Råd og Arktis Råd:
- Vi ønsker, at vores land bliver et fuldgyldigt medlem, at vi behandles lige, og at vi ønsker at ændre de gamle metoder, vi har fulgt i lang tid. Fordi vores land ikke er en stat, bliver vores krav afvist, baseret på at vi er en del af Kongeriget Danmark. Derfor mener Siumut, at vi uden forsinkelse skal påbegynde processen med at implementere §21 (i selvstyreloven, red.), hvilket vil give Naalakkersuisut beføjelser til at indlede forhandlinger med henblik på, at vores land bliver en selvstændig stat, sagde Doris J. Jensen i sit ordførerindlæg.
Hun tilføjede yderligere denne pointe.
- Vi er på vej mod at blive en stat. Vi skal allerede nu begynde at tænke som en stat. Vi skal i højere grad fokusere på, hvordan vi organiserer vores udenrigsanliggender fra et overordnet perspektiv. Her ligger friheden, hvor vi uden undertrykkelse skal opbygge dette land som en nation og et samfund.
Kamikpostens kommentar
Grønland er ikke på vej til blive en stat - tværtimod, men her er opskriften:
Citat
Kapitel 8 Grønlands adgang til selvstændighed
§ 21. Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.
Stk. 2. Træffes beslutning efter stk. 1, indledes der forhandlinger mellem regeringen og Naalakkersuisut med henblik på gennemførelse af selvstændighed for Grønland.
Stk. 3. En aftale mellem Naalakkersuisut og regeringen om gennemførelse af selvstændighed for Grønland skal indgås med samtykke fra Inatsisartut og skal godkendes ved en folkeafstemning i Grønland. Aftalen skal endvidere indgås med samtykke fra Folketinget.
Stk. 4. Selvstændighed for Grønland indebærer, at Grønland overtager højhedsretten over Grønland.
Citat slut
Kapitel 8 Grønlands adgang til selvstændighed

05-06-2024 knr.gl:

Bestyrelsesformanden i KNR træder tilbage - igen

For anden gang på blot seks måneder skal KNR have ny bestyrelsesformand.
Rosannguaq Rossen, som tiltrådte 28. marts 2024, har valgt at trække sig. Det oplyser bestyrelsen i en pressemeddelelse.
Per 1. februar i år trak Rosannguaq Rossen forgænger Mette Steenholdt sig fra posten efter blot 13 måneder. Det gjorde hun af personlige årsager.
Miki Jensen var også fungerende formand i perioden mellem, at Mette Steenholdt trak sig og Rosannguaq Rossen blev udpeget.
Han er ærgerlig over, at bestyrelsen nu står i samme situation igen.
- Vi anerkender, at man skal prioritere både sig selv og KNR’s bedste, og det er så det, den afgående formand har gjort. Vi kan ikke gøre andet end at acceptere hendes beslutning, siger Miki Jensen til KNR og fortsætter:
- Men det er ikke sjovt. Jeg havde heller ikke forventet, at jeg nu for anden gang skulle være fungerende formand, men vi arbejder videre.

05-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

IMAK-undersøgelse: Tjenestemænd kan tjene stort ved at flytte til Danmark



Den økonomiske forskel for en tjenestemandsansat lærer, der vælger at flytte til Danmark, kan være helt oppe på 10.285 kroner om måneden, viser et eksempel i en opgørelse, som IMAK har fået udarbejdet.
IMAK har interviewet tjenestemænd, der er flyttet til Danmark for at høre, hvad der lå til grund for deres overvejelser om at flytte. Af fordele - udover de økonomiske - bliver følgende nævnt:
  • Bedre muligheder for at få tildelt en bolig
  • Bedre sundhedsforhold
  • Større udvalg af aktivitetsmuligheder
  • Klimaforhold
  • Bedre adgang til og billigere muligheder for rejser
    til andre lande



04-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

Tilioq og NIIK i hård protest mod handicap-forslag

Tilioq og Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat (NIIK) er rystede over hvordan man, ifølge deres mening, i et så vigtigt lovforslag, har omgået FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.
- Jeg må desværre konkludere, at Naalakkersuisut har ladet sig rådgive af personer der ikke har eller har meget ringe kendskab til handicapkonventionen.
- Det påviser de mange fejl og mangler der er i lovforslaget, og ikke mindst den fornemmelse man får af, at selvstyret og kommunerne så vidt muligt skal slippe for at behandle landets handicappede efter de handicappedes behov, men nærmest på samlebånd, og det kan et land, der har tiltrådt sig FN´s internationale handicapkonvention, ikke være bekendt, siger handicaptalmanden Anja Hynne Nielsen til Sermitsiaq.

04-06-2024 knr.gl:

Manglende skattebetaling i Kujalleq undrer Demokraatit - hvor er pengene blevet af?

Det er netop kommet frem, at Kommune Kujalleq skylder 40 millioner i skat, fordi de ikke har betalt a-skat de seneste tre måneder.
Det sejler altså mildest talt i kommunens økonomi, når man kigger på regnskaberne. Og det har skabt en oprørsk stemning i dele af kommunalbestyrelsen. Demokraatit kræver nu at få at vide, hvorfor kommunen ikke har betalt skat, og hvor pengene så er blevet af?
- Vi står i en meget alvorlig situation, siger Margrethe Thaarup Andersen, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Kommune Kujallleq for Demokraatit.
Med renter løber gælden op i 43 millioner kroner, som Kommune Kujalleq nu skylder til selvstyret.

04-06-2024 knr.gl:

Afdelingsleder om ny biologiuddannelse: Vi har grædt af glæde

Nu kan du snart blive biolog i Grønland. Ilisimatusarfik er nemlig klar med en biologiuddannelse, der skal tiltrække grønlændere med en forkærlighed for landets natur.
Og det er en stolt afdelingsleder, der er klar til at byde studerende velkommen på den nye uddannelse.
- Det er helt vildt. Vi har grædt af glæde. Det har vi altså. Det er jo en vision, der bliver til virkelighed. Og det er et ekstremt stort privilegie at få lov at opleve det, siger Aviâja Lyberth Hauptmann, der er afdelingsleder i SILA og ansvarlig for den nye uddannelse.
Aviâja Lyberth Hauptmann har stået i spidsen for den nye uddannelse siden 2022. Hun er uddannet biolog fra Københavns Universitet og har en Ph.d. i mikrobiologi.

03-06-2024 knr.gl:

Landskassen rager millioner til sig

Derfor var det også en tilfreds naalakkersuisoq for finanser og skatter, Erik Jensen (Siumut), der på forårssamlingens sidste mødedag kunne fremlægge landskassens regnskab for 2023.
Drifts- og anlægsresultatet viser nemlig, at der i 2023 er et overskud på intet mindre end 421 millioner kroner.
På trods af det store overskud møder naalakkersuisut dog kritik fra oppositionen, der undrer sig over, at overskuddet er meget større end forventet.
I finansloven havde naalakkersuisut nemlig kun budgetteret med et overskud på 6 millioner kroner.

03-06-2024 knr.gl:

Forsinket lufthavn forlænger din rejsetid nordpå i to år



- Umiddelbart betyder det forlænget rejsetid.
Det siger Jacob Nitter Sørensen, der er direktør i Air Greenland.
Udmeldingen om den forlængede rejsetid kommer, fordi det er en realitet, at Ilulissat lufthavn bliver forsinket og først åbner i slutningen af 2026, mens lufthavnen i Nuuk åbner som planlagt i november i år.
Når lufthavnen i Nuuk åbner, betyder det, at det store atlantfly 'Tuukkaq' flyver til hovedstaden i stedet for at lande i Kangerlussuaq, og derfor bliver der længere rejsetid for de passagerer, der skal til Ilulissat og længere nord på, fortæller Jacob Nitter Sørensen.
- Man skal flyv videre fra Nuuk til Ilulissat med et Dash 8 fly, og det er en forlænget rejsetid på en halv time eller deromkring i forhold til i dag, hvor 'Tuukkaq' lander i Kangerlussuaq, siger Jacob Nitter Sørensen.
Og hvis man så skal længere nord på, får man en endnu længere rejsetid.
Mens planen holder for byggeriet i Nuuk, men skrider i Ilulissat, skyder der også en lufthavn op i Qaqortoq, og det projekt går også efter planen, fortæller Jens R. Lauridsen. Lufthavnen i Qaqortoq står derfor færdig i 2026, fortæller direktøren.

02-06-2024 knr.gl:

Butikkerne i Sydgrønland har lukket for salg af alkohol på Børnenes Dag

1. juni markeres Børnenes Dag i Grønland. Dagen er også en lønningsdag, hvor mange drikker sig fulde. Det er en dårlig cocktail, mener Didda Isaksen, fra Nanortaliks Lokaludvalg.
At øl, vin og spiritus ikke vil være muligt at købe i år på børnenes dag, finder Didda Isaksen fra Nanortalik Lokaludvalg betryggende.
- Det er godt, værtshusene skal også have lukket her i Nanortalik, heldigvis. Det er betryggende og dejligt for børnene, siger hun.
Hun håber, at det fremover vil blive normal praksis, at butikker i Sydgrønland lukker for salg af alkohol på børnenes dag

01-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

På trods af klage: Politiker står ved udtalelser

Rasmus Jarlov ser ingen grund til at trække sine udtalelser om folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam tilbage. Man må tåle en del i den politiske debat, siger han.
Aki-Matilda Høegh-Dam finder det krænkende, at Rasmus Jarlov blandt andet udtalte i Folketinget, at "..jeg havde jo fornøjelsen af at møde Fru. Dams familie da jeg var i Grønland sidste sommer, hvor hele familien blev sendt ned i forsamlingshuset i Nuuk for at stille spørgsmål til mig, hvor vi havde en udmærket debat, så jeg ved jo også, at det er en meget dansk familie."
Kamikpostens kommentar
Det der med at tale grønlandsk i Folketinget er noget dårligt gennemtænkt pjat.
Der tales nok mere end hundrede forskellige "oprindelige sprog" hos indvandrere, der har fået dansk statsborgeskab. Der kan dukke folk op i Folketinget, der er lige så skabagtige som Aki-Matilda Høegh-Dam.
Hvis bare nogle få stykker af dem får lov til at tale deres oprindelige sprog fra talerstolen, så forvandles Folketinget til en gratis Burgerbar med en summen af et uforståeligt snakkeri, som det store flertal ikke forstår 🙄

01-06-2024 naalakkersuisut.gl:

Folketinget sikrer midler til oprettelse af krisecentre

Naalakkersuisut og kommuner skal finde fælles fodslag om at etablere flere krisecentre, så voldsofre kan søge tilflugt, der hvor de bor.
I dag eksisterer der i alt ni krisecentre rundt om landet, hvilket betyder, at der er bosteder hvor borgere, ikke har adgang til et trygt tilflugtssted i deres by.
Af den baggrund har folketingsmedlem Aaja Chemnitz sikret finansieringen af økonomiske midler på 10,5 millioner kroner gennem Nordatlantpuljen.
Kamikpostens kommentar
Det hedder "Inuit Atagratis". Sådan er foregået i alle de år, Kamikpostens redaktør kan huske.
Det går kun ud på at platte Danmark for så meget som muligt af klokkeklare selvstyreopgaver🙁

01-06-2024 www.sermitsiaq.ag:

Børnetalsmand bekymret for 'manglende fokus'



I anledning af Børnenes Dag kommer Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge med en løftet pegefinger til landets politikere.
Hun udtrykker bekymring over, at to punkter, der vedrører børneområdet, er blevet fjernet fra dagsordenen fra forårssamlingen i Inatsisartut, som netop er afsluttet.
Hun mener, at det er kritisabelt:
- Det er helt uacceptabelt, at vigtige emner vedrørende børn og unge bliver nedprioriteret i lovgivningsprocessen og i de politiske fora.
Kamikpostens kommentar
Det bliver ikke bedre af, at man sætter Aqqaluaq b. "syltekrukke" til at bortforklare landsstyrets og Landstingets svigt af de udsatte børn.
I forbindelse med Børnenes Dag er naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede (IA) kommet med en pressemeddelelse.
Det er ikke et svar direkte til Børnetalsmanden, men han siger:
Citat
.. at samfundet bør være stolt over den indsats, der gøres på børneområdet, samtidig med at han også anerkender, at der er lang vej endnu, før problemerne er løst.
- Hvis vi ser tilbage på alle de handlingsplaner og indsatser, der allerede er igangsat, og det store fokus, der nu er på tidlig indsats og opsøgende arbejde, så skal vi huske som samfund at være stolte af, hvor langt vi er nået, uden at glemme at der stadig er lang vej endnu
Citat slut
😡

30-05-2024 knr.gl:

Flere presser på for folkeafstemning, men Inatsisartut trækker håndbremsen for nu

Selvstændighed er så godt som et fast punkt på dagsordenen, når politikerne i Inatsisartut er samlet hvert forår og efterår.
Sådan har det også været ved dette års forårssamling, hvor hele to beslutningsforslag har handlet om at udskrive folkeafstemning om selvstændighed.
I de første udkast foreslår Siumut at lave et udvalg, der allerede fra årsskiftet skal arbejde målrettet mod en folkeafstemning. Atassut har ligeledes foreslået en folkeafstemning - og gerne så hurtigt som muligt - for at få svar på befolkningens holdning til selvstændighed én gang for alle.
Foreløbigt sætter Inatsisartut dog tempoet på selvstændighedsprocesen en smule ned.
Det står klart efter forårssamlingens sidste dag tirsdag, hvor begge forslag har været diskuteret for anden gang.
Kamikpostens kommentar
Hverken landsstyre eller Landsting ønsker en afstemning om Grønlands selvstændighed uanset om det resulterer i et ja eller et nej. Det skal bare være noget, der snakkes om som en teoretisk mulighed
§ 21. Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.
Stk. 2. Træffes beslutning efter stk. 1, indledes der forhandlinger mellem regeringen og Naalakkersuisut med henblik på gennemførelse af selvstændighed for Grønland.
Snak, snak og mere snak 🙁

29-05-2024 knr.gl:

Ulmende skepsis om mulige grave ved canadiske kostskoler

Marianne Stenbæk er enig i, at der er blevet skrevet ting i medierne, som har ført til misforståelser af, hvad det egentlig er, man har fundet ved kostskolerne.
- Det var jo en rigtig ”god” historie for medierne. Jeg ved, at CBC (red. Canadas landsdækkende public service-medie) er gået tilbage og rettet deres artikler, så der nu står ’potentielle grave’ fordi, der er stor usikkerhed, siger hun.
Når det er sagt, er det også vigtigt for Marianne Stenbæk at understrege, at man ikke skal slå de rystende historier fra kostskolerne hen som det rene hysteri.
Kamikpostens kommentar
Hvor går man hen, hvis man vil svine Danmark til?
Naja Lyberth gik til BBC
Naaja Nathanielsen er gået til The Guardian
På begge aviser elsker de historier om oprindelige folk, der er blevet skidt behandlet af kolonimagten.

28-05-2024 knr.gl:

Naleraq politianmelder Erik Jensen

Sagen mellem Naleraq-politikeren Jens Napãtôq og naalakkersuisoq for skatter og finanser Erik Jensen (Siumut) har taget endnu en drejning.
Tidligere under forårssamlingen kunne KNR fortælle, at Siumut havde anmeldt Naleraq-politikeren Jens Napãtôq til formandskabet i Inatsisartut for at videregive fortrolige oplysninger fra Fiskeri- og Fangstudvalget til Bent Salling, der er direktør i Polar Seafood.
Nu har Jens Napãtôq imidlertid også politianmeldt Erik Jensen for brud på privatlivets fred. Det har han, fordi naalakkersuisoq optog samtalen mellem Jens Napãtôq og Bent Salling i forbindelse med arbejdet om landets nye fiskerilov.

28-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Manglende betaling af A-skat og manglende regnskaber under lup



Det er ikke alene manglende betalinger til A-skat, kommunen er bagud med. Kommunen mangler også at lukke regnskaber for 2021, 2022 og 2023.
Borgmester Stine Egede (IA) siger til Sermitsiaq, at kommunen først og fremmest har haft vanskeligheder med at ibrugtage et nyt fælles økonomisk system, men også haft et vanskelig samarbejde med revisor, som ikke har formået at lukke 2021-regnskabet:
- Først når vi kan lukke 2021-regnskabet kan vi lukke 2022 og 2023-regnskaberne. Men jeg forventer, at vi i den nærmeste fremtid og lidt efter sommerferien kan lukke regnskaberne, siger Stine Egede.

27-05-2024 knr.gl:

Ekspert om Grønlands selvstændighed: Model for en ø i Stillehavet er et interessant bud



Siden Anden Verdenskrig har Grønland som bekendt både været en koloni og et amt under Danmark, haft hjemmestyre og nu selvstyre. Men reelt er selvstyremodellen allerede en slags free association, siger Ulrik Pram Gad.
Kamikpostens kommentar
Grønland har aldrig været en koloni.
Da nordboerne i 984 bosatte sig i Grønland, var de de eneste mennesker i Grønland. De bosatte sig for at skabe et selvhjulpent samfund.
De havde et indre selvstyre i det skandinaviske rigsfællesskab.
Det indre selvstyre er blevet opretholdt indtil i dag. Det betyder, at Grønland - ligesom Færøerne og Island - i fuld forståelse med Danmark egenhændigt kan beslutte sig for at træde ud af Rigsfællesskabet.
Island gjorde det efter årelange forhandlinger og i fuld forståelse med Danmark.
Færøerne har økonomien til at kunne udtræde, men har indtil videre valgt at forblive i Rigsfællesskabet.

Det klanstyre, der føres i landsstyret og Landstinget, blokerer for en udvikling, der muliggør en udtræden. Det er befolkningen i Grønlands egen skyld.
Af de mennesker, der er indvandret fra Baffin Island siden 1300-tallet, har 25% i de senere år valgt at vandre videre og bosætte sig i Danmark 🙂

27-05-2024 knr.gl:

Eksperter: Det er ikke nok, at lade folk stemme om selvstændighed



- Vi er nødt til at få tal på hvor mange blandt befolkningen ønsker selvstændighed, og hvor højt det bliver prioriteret, lyder det i et lovforslag stillet af Atassut, som politisk set ellers er imod en snarlig selvstændighed.
Aqqalu C. Jerimiassen, der er formand for partiet, har dog stillet forslaget, fordi han mener, at spørgsmålet om selvstændighed alt for ofte kommer til at overskygge eller overtage alle andre politiske emner. Atassut ønsker ikke nødvendigvis at aktivere paragraf 21, men i første omgang blot at få svar på befolkningens holdning til selvstændighed.
Kamikpostens kommentar
Aqqalu C. Jerimiassen har ret, men sådan en afstemning vil hverken Siumut eller Inuit Ataqatigiit have noget med at gøre, da den forventeligt give et massivt nej til selvstændighed, og så holder alle drømmerier om at at blive et selvstændigt land op 🙂

24-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Greenland Minerals trækker Selvstyret i retten



Naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen (IA) udtrykker ærgelse over udviklingen:
- Selvom stævningen var ventet, er det naturligvis en stor ærgelse, at Greenland Minerals A/S ikke respekterer uranloven og dens rækkevidde. Naalakkersuisut har fulgt loven, som forventes, og som vi er forpligtet til. Naalakkersuisut ser frem til at kunne fremlægge vores sag ved retten, udtaler Naaja H. Nathanielsen.
Greenland Minerals har konkret stævnet Naalakkersuisut, Formandens Departement, Departementet for Erhverv, Handel, Justitsområdet og Ligestilling, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet.
Derudover er også Inatsisartut samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet stævnet, oplyser Naalakkersuisut.
Naalakkersuisoq langer hårdt ud efter fremgangsmåden:
- At stævne et dansk ministerium over en afgørelse truffet af den grønlandske regering på et hjemtaget område er meningsløst og tåbeligt, og at omfatte Inatsisartut vidner om en grundlæggende mangel på forståelse af magtens tredeling.
Kamikpostens kommentar
At hidse sig så voldsomt op over, at Greenland Minerals trækker Selvstyret i retten er nærmest pinligt og det er uforståeligt. Det er op til retten at afgøre, hvordan sagen falder ud, så Naaja H. Nathanielsen kan bare sætte sig roligt ned og vente 🙂
Læs mere her:
Citat
Ny uranlov sætter stopper for mineprojektet
Kvanefjeld rummer udover værdifulde mineraler også radioaktivt uran og thorium, som vil være biprodukter, når man henter mineraler op fra undergrunden.
Det har skabt stor debat og bekymring for både natur, dyr og mennesker i området og var et stort emne ved det grønlandske valg i 2021, hvor især oppositionspartiet IA (Inuit Ataqatigiit) var stærke modstander af mineprojektet.
IA endte med at blive valgets store vinder, og lederen af partiet, Muté B. Egede, blev ny landsstyreformand.
Syv måneder efter valget stemte det grønlandske parlament, Inatsisartut, med et spinkelt flertal en ny lov igennem, der forbyder forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af uran.
Det er med den nye lov i hånden, at landsstyret nu definitivt har blokeret for mineprojektet i Kvanefjeld.
Flemming Getreuer Christiansen vurderer, at Energy Transition Mineral ud fra en principiel vurdering har gode kort på hånden i den voldgiftssag, de har indledt mod Danmark og Grønland, fordi han mener, at uranloven i dette tilfælde bliver brugt med tilbagevirkende kraft.
Han vurderer også, at det, at Energy Transition Mineral nu definitivt har fået afslag på at lave minedrift ved Kvanefjeld, kan skræmme fremtidige investorer væk fra Grønland.
- Jeg kunne da godt forestille mig, at der er nogle tunge investorer til andre projekter, som vil sige, at her er en højere politisk risiko, end vi synes om, siger han.
Ny uranlov sætter stopper for mineprojektet
Citat slut

24-05-2024 knr.gl:

Qillaq blev overfaldet, Niels må ikke flytte kommune. Nu håber de på en anti-diskriminationslov

Qillaq Olsen var på vej hjem efter en klassefest i Qaqortoq, da en mand pludselig indhentede ham på gaden.
“Homorsuaq”, sagde manden og tog fat i Qillaq Olsen, der prøvede at vriste sig fri af mandens greb.
Manden slog ud efter ham, og først da en bil kom kørende, stoppede volden, og manden forsvandt ud i natten.
Qillaq Olsen samlede sine briller op fra jorden og fortsatte hjem. Det var først en uge efter episoden, at han turde forlade sit hjem igen. Han har efterfølgende fået angst og depression som følge af hændelsen.

23-05-2024 stat.gl:

Grønlændere i Danmark



Med ’Grønlændere i Danmark’ menes personer der er født i Grønland men bosiddende i Danmark. Lidt mere end halvdelen af gruppen har en tilknytning hvor en eller begge forældre er født i Grønland. Der er flere kvinder end mænd. Næsten halvdelen har boet i Danmark i en sammenhængende periode på mere end 20 år.

23-05-2024 knr.gl:

IA i Folketinget: Grønland bør råbe højere i forhandlinger om Forsvaret

Alligevel frygter Aaja Chemnitz, at der går 'dansk politik i den', når partierne på Christiansborg skal blive enige om næste delaftale.
- Vi har set igennem mange, mange forsvarsforlig, at man fra dansk side glemmer Grønland. Og pludselig kunne man godt forestille sig, at forliget faldt på plads, uden at man mærkbart har fået noget igennem fra Grønlands side.
Derfor må Grønland ikke være for beskedne i sine krav under forhandlingerne, siger IA-politikeren. Hun peger dog ikke på noget konkret, som Grønland ind til videre er gået glip af i forhandlingerne.

22-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Mediedebat: ”Et gyserbillede”



KNR ser ud til at synke, mens mediehuset Sermitsiaq foreløbig holder skruen i vandet i et skærfyldt og oprørt hav fuld af big tech og fake news. Spørgsmålet er, om medierne reelt er udrustet til at udfylde rollen som demokratiets fjerde statsmagt – og om samfundet overhovedet ønsker det?
Kamikpostens kommentar
Pressen i Grønland (KNR og Sermitsiaq) har afskaffet muligheden for læserkommentarer. KNR er afhængig af Múte B. Egedes humørsvingninger, og Sermitsiaq passer på ikke at fornærme det politiske system, som kan skrue op og ned for annoncerne. Det blokerer for en fri debat
Det er tilstande, som man ellers kun kender fra diktaturstater. 😡

22-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Kommunen har glemt at betale A-skat



Kommune Kujalleq er i en alvorlig økonomisk situation efter at have glemt at betale A-skatter til landskassen i 2023. I januar 2024 havde kommunen en skattegæld på 43 millioner kroner. Nu skal kassekreditten forhøjes fra 25 millioner kroner til 100 millioner kroner, dette for at undgå store besparelser.

22-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Albatros stopper investeringer i Ilulissat



Alt det er vi nødt til at stoppe på grund af usikkerheden, som det nye lovforslag har skabt. Det er vi meget kede af, for vi er klar til at investere de penge, vi tjener, og udvikle turismen i Ilulissat. Stoppet for planerne er simpelthen rettidig omhu, for vi kan ikke leve med usikkerhed i beregningerne, forklarer Troels Kristensen.
- Det er ærgerligt for os – og ikke mindst for Ilulissat. Arbejdet skulle udføres af gode, lokale håndværkerfirmaer i Ilulissat. Det er projekter, som de lokale håndværkerfirmaer rigtig gerne vil have til vinterhalvåret, fordi de er med til at fastholde arbejdskraft og sikre beskæftigelsen i vinterhalvåret.

22-05-2024 knr.gl:

Valg til Europa-Parlamentet: Sådan brevstemmer du

Borgere med grønlandsk baggrund og med fast bopæl i Danmark kan nu brevstemme til valget til Europa-Parlamentet 9. juni.
EU har stor indflydelse på Grønlands landskasse
Selv om Grønland meldte sig ud af EU - som dengang hed EF - i 1985, spiller EU i dag en stor rolle for Grønland og landskassens økonomi.
Faktisk er EU den andenstørste bidragsyder til landskassens økonomi. Alene i år yder EU over 250 millioner kroner til Grønlands landskasse.
Partnerskabsaftaler med EU gør, at Grønland har adgang til forskning og uddannelsessamarbejde i Europa, ligesom EU fra 2021 til 2027 betaler i alt godt 1,7 milliarder kroner til det grønlandske uddannelsessystem.
Som en slags gengæld får fiskere fra EU-lande andel i fiskekvoterne inden for grønlandsk farvand

21-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

2023 blev et forrygende år for Landskassen

 
LÆG ISÆR MÆRKE TIL DISSE TAL FRA ROYAL GREENLAND:

REJEAFGIFTEN: + 81 MIO. KR. (28,2%)
Rejeafgiften var budgetteret forsigtigt, “fordi der var stor usikkerhed om, hvordan eksportmarkederne ville udvikle sig og herunder priserne som følge af pandemien og krigen i Ukraine”.
- Årsagen til den større indtægt skyldes primært, at eksportpriserne og indhandlingspriserne på skalrejer i 2023 har været stigende. Den gennemsnitlige eksportpris på skalrejer steg med 11,6% i 2023 i forhold til 2022. Den faktiske gennemsnitlige eksportpris på skalrejer i 2023 blev 20% højere end den budgetterede pris. Den gennemsnitlige indhandlingspris på skalrejer er tilsvarende steget med 2,2% i 2023 i forhold til 2022, bliver det oplyst i en note.

HELLEFISK-AFGIFTEN: + 14 MIO. KR. (19,3%)
Afgiften på hellefisk var budgetteret forsigtigt, fordi det var stor usikkerhed om, hvordan eksportmarkederne ville udvikle sig . Den gennemsnitlige eksportpris på hellefisk fra de producerende trawlere faldt med 3,4% i 2023 i forhold til 2022. Den faktiske gennemsnitlige eksportpris på hellefisk i 2023 blev dog 2% højere end den budgetterede pris. Den gennemsnitlige indhandlingspris på hellefisk faldt med 5,5% i 2023 i forhold til 2022. Dog var den faktiske indhandlingspris i 2023 3% højere end den budgetterede pris.

AFGIFT PÅ PELAGISKE FISK: + 45 MIO. KR. (88,2%)
Som følge af et svagt makrelfiskeri i løbet af 2022, blev afgiftsforventningerne til makrelfiskeriet i 2023 budgetteret til 8 mio. kr. svarende til et fiskeri på 20.000 tons makrel. Fiskeriet efter makrel i 2023 endte dog på 30.600 tons. Makrelfiskeriet har derfor indbragt 12,2 mio. kr. i afgifter i 2023.
Kamikpostens kommentar
Royal Greenland-ledelse får alvorlig påtale af Múte

21-05-2024 knr.gl:

Vivian Motzfeldt om forsvarsaftale: Der er fokus på Kangerlussuaq i forhandlingerne



Netop i Kangerlussuaq holder indbyggerne for tiden vejret. For til november er det slut med danmarksflyene i lufthavnsbygden, fordi de nye lufthavne åbner i Nuuk og senere i Ilulissat. Det er de store fly, der giver mest travlhed i lufthavnen, og dermed forsvinder en stor del af de civile arbejdspladser i bygden.
Der vil stadig være indenrigsflyvninger til og fra Kangerlussuaq, og Forsvaret bliver i bygden. Men omfanget af begge dele er ukendt.
Det er dog aftalt, at Grønlands kyster blandt andet skal overvåges med to langtrækkende droner. Og de skal gerne kaste arbejdspladser af sig i netop Kangerlussuaq, siger Vivian Motzfeldt.
- Dronerne er meget store. De skal hovedsageligt være i Danmark, men vi ønsker, at de skal kunne serviceres i Kangerlussuaq og dermed skabe muligheder for arbejde for dem, der bor i Kangerlussuaq og udvikling indenfor Forsvaret, siger Vivian Motzfeldt.
Hun oplyser dog ikke, hvor mange arbejdspladser Kangerlussuaq kan se frem til med forsvarets virke i bygden.

19-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Naalakkersuisut: Alvorlig situation på Ilisimatusarfik



Bedre klarhed over omfanget af opsagte stillinger og antallet af sygeorlov er først kommet efter et bekymringsbrev sendt fra en del af medarbejderne i marts, til Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.
Derefter har departementet desuden fået at vide, at en arbejdsplads vurdering viste et arbejdsmiljø med store udfordringer.

19-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Royal Greenland-ledelse får alvorlig påtale af Múte

Múte B. Egede understregede i sin tale, at Royal Greenlands "hovedkontor skal være placeret i Grønland", og “hele virksomhedens ledelse skal være placeret i Grønland”.
Han gav udtryk for, at ledelsen ikke havde prioriteret denne opgave højt nok, hvilket fik ham til at understrege, at det var et budskab fra Naalakkersuisuts side, som ledelsen har at handle på, og det viser sig, at de har fået en deadline til at realisere de to krav.
- Samfundet, det vil sige ejerne af Royal Greenland, har endvidere bemærket, at bonusordninger for direktionen er genstand for omfattende debat i samfundet. Det kan vi godt forstå og vi ønsker, at bestyrelsen skal stoppe disse ordninger og udarbejder en ny politik for aflønning. For vi må jo lytte til ejerne, sagde Naalakkersuisut-formanden.
Under sin tale fik han af en Royal Greenland-medarbejder at vide, at tolken havde svært ved at følge med, fordi han talte så hurtigt.
- Det kan ikke være mit problem, svarede Múte B. Egede stramt og fortsatte sin kritikspækkede tale i uforstyrret tempo.
At Múte B. Egede havde travlt blev også illustreret ved, at han og naalakkersuisoq for finanser Erik Jensen forlod generalforsamlingen, før den administrerende direktør Susanne Arfelt Rajamand havde holdt sit indlæg.
Kamikpostens kommentar
Múte B. Egede er en flabet og opblæst nar med en horisont, der ikke rækker ud over hans egen næsetip. Hans forståelse af virksomhedsdrift er udtryk for den mest fladpandede kaffebordslogik.
Forventeligt har dygtige mennesker i Royal Greenland allerede nu pakket kufferten og er i gang med at søge arbejde uden for Múte B. Egedes rækkevidde – uden for Grønland 🙁

18-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Et usikkert investeringsland



Den juridiske tvist om Kuannersuit skræmmer investorer væk, fordi den synliggør juridiske og politiske udfordringer i Grønland. Forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) opfordrer Naalakkersuisut til at se nærmere på vores retsvæsen.
Udenlandske investeringer i energi- og råstofprojekter er afgørende for mange lande, der ønsker at bruge deres naturressourcer til økonomisk udvikling. For der skal rigtig mange penge til at finansiere et vandkraftværk eller et procesanlæg.
Men fra et investorsynspunkt er de store projekter sårbare over for statslig indgriben, og mange lande går derfor langt for at sikre, at udenlandske investorer får en fair rettergang i tilfælde af tvister.
Den aktuelle voldgiftssag om Kuannersuit viser nogle af de juridiske og politiske udfordringer i Grønland på vejen mod mere økonomisk og forfatningsmæssig uafhængighed.

17-05-2024 knr.gl:

Fiskere om den nye lov: Jeg må anstrenge mig endnu mere for fortsat at kunne fiske

Vi mødte også Jens Karl Jeremiassen, som bekymrer sig for sin privatøkonomi, efter loven er blevet vedtaget.
- Så billig, som fisken er lige nu, er det meget utrygt for os, at loven er vedtaget. Det er virkeligt utrygt, siger han.
Derfor bekymrer han sig også for sin fremtid som fisker.
- Det kommer til at ramme mig hårdt, jeg må anstrenge mig endnu mere for at kunne blive ved med at fiske.
Et af hans kritikpunkter går nemlig på, at det er svært at forny sit fiskeriudstyr, når profitten af at indhandle fiskene er så lav for fiskerne.

17-05-2024 knr.gl:

Retssikkerheden herhjemme halter



Der er stadig ‘betydelige udfordringer’ i det grønlandske retsvæsen. Sådan lyder det fra Advokatrådet, der har undersøgt, hvor godt man er stillet som offer og tiltalt i kriminalsager.
Udover at Advokatrådet anbefaler, at der kommer lige adgang til bistandsadvokater, så samfundet fremover kan passe på børn og svagere borgere, så fremhæver de også, at der gennem de sidste otte år er sket et fremskridt.
- Det er vores opfattelse, at der er sket en markant forbedring af retssikkerheden de seneste år, siger Martin Lavesen.
Men han indrømmer dog også, at der stadig er betydelige udfordringer, og peger på en række andre udfordringer.
Blandt andet manglen på jurister og retshjælp i bygderne.
Den danske regering og Folketinget indgik i november 2023 en aftale om at afsætte i alt 58,8 mio. kr. i perioden 2024-2027 til styrkelse af retsvæsenet i Grønland og på Færøerne.

16-05-2024 knr.gl:

Naleraq erklærer mistillid til naalakkersuisut



Naleraq har ikke længere tillid til hele naalakkersuisut.
Det har ordføreren for partiet, Jens Napãtôk, netop meddelt fra talerstolen i Inatsisartut.
Mistilliden kommer, fordi formanden for Naalakkersuisut, Müte B. Egede, ikke gør noget ved det, når medlemmer af naalakkersuisut mistænkeliggør medlemmer af Inatsisartut.
- Vi viser mistillid. Ikke direkte på grund af indholdet, men fordi de hænger os ud på misforståelig grundlag. Inatsisartut skal beskyttes og respekteres. Naalakkersuisut har været ude med flere ikke tillidvækkende udtalelser, og det er grunden til vores mistillid, siger Jens Napãtôk.

16-05-2024 knr.gl:

Journalist Elna Egede er død



En af Grønlands modige journalister, Elna Egede, er gået bort.
Hun blev 70 år, skriver KNR's bestyrelse i en nekrolog.
Elna Egede blev født i Narsaq og oplevede som barn store personlige tab. Hun mistede sin far som femårig og senere sin mor. På den måde fik hun ansvaret for sine yngre søskende, og det formede hendes dybe engagement i sociale spørgsmål.
Elna Egede startede som speaker i KNR og uddannede sig til journalist bagefter. Hun arbejdede blandt andet på AG, i KNR og på Nanoq TV.
I 2007 afslørede hun korruption blandt ledende politikere i Nuuk. Det kostede hende jobbet, men det skabte samtidig grundlag for væsentlige forandringer i samfundet.
Kamikpostens kommentar
Det med de væsentlige forandringer passer desværre ikke. Da Elna Egede blev fyret, flyttede hun til Danmark. Sine sidste år tilbragte hun i Aalborg. Hun var et journalistisk fyrtårn i Grønland, og siden har man i Grønland kun haft journalistiske vågeblus 🙁

16-05-2024 knr.gl:

Polar Seafood om Doris J. Jensen: Hun spreder farlig misinformation

Da fiskeriloven sidste fredag blev diskuteret i Inatsisartut, kaldte Doris Jensen (S) de fiskere, som har lånt penge af Polar Seafood, for slaver.
Det gjorde hun med henvisning til Polar Seafood, som har lånt penge til de kystnære fiskere, som ikke har kunnet låne penge i banken til at købe både.
Og det er en udtalelse, der i den grad er faldet modtageren af møgfaldet for brystet.
Bent Salling, der er direktør i Polar Seafood, er fortørnet over, at man kaster den slags beskyldninger efter et firma, som forsøger at bidrage til fællesskabet:
- Man bliver virkeligt personligt truffet. Man bliver jo kaldt slaveholder. Og jeg mener absolut ikke, det er passende, at man kalder samarbejdspartnere for slaver.
Kamikpostens kommentar
Der er mange fiskere, som nu får problemer med at skaffe nødvendige penge til køb af joller, påhængsmotorer og nødvendigt vedligehold. Er det penge, som Doris Jensen og Siumut vil skaffe? Nej, det vil ikke ske, så nu er fiskerne alene på herrens mark. De går konkurs, og det vil Polar Seafood også få skylden for.
Landsstyret og Landstinget er én lang ansvarsfralæggelse 😡

16-05-2024 www.dr.dk:

’Skrøbeligt’ og ’nærmest skandaløst’, at krigsskibe i årevis sejlede uden kampdygtige kanoner



Det er sindssygt vigtigt, at man i forhold til Grønland netop sikrer, at vi ved, hvad der foregår. At vi ved, hvis der er for eksempel russisk aktivitet eller kapaciteter, vi ikke bryder os om eller fra andre lande, at vi kan handle på det, siger Aaja Chemnitz, der er folketingsmedlem for partiet.

15-05-2024 knr.gl:

Niels Oles hjerte banker for fabrikken, men nu kan han miste alt

- Vi bliver meget hårdt ramt.
Så kort og præcist kan konsekvenserne af lukningen af Polar Raajat Fabrikken i Aasiaat beskrives.
Den kontante udmelding kommer fra borgmester i Kommune Qeqertalik Ane Hansen, der står over for en virkelighed, hvor knap 100 fiskeri-medarbejdere fra Aasiaat mister deres job, hvis fiskeriloven bliver vedtaget.
Årsagen er, at forslaget til fiskeriloven vil skære i kvoterne til de kystnære fiskere. Det betyder, at Polar Seafood fremover vil have mindre kvoter, og så kan fabrikken i Aasiaat ikke løbe rundt, har Polar Seafood tidligere fortalt.

15-05-2024 ttps://www.forsvaret.dk/da/nyheder/2024/hvis-ikke-jeg-havde-faet-uddannelsen-tilbudt-var-jeg-stoppet/:

Hvis ikke jeg havde fået uddannelsen tilbudt, var jeg stoppet



To konstabler fra Skive er ved at uddanne sig til lastvognsmekanikere, mens de bliver i Forsvaret og beholder deres løn. For dem begge er uddannelsen en god grund til at blive i Forsvaret.
Efter nogle spændende år som konstabel i Ingeniørregimentets CBRN-kompagni og siden stabSkompagniet begyndte han at tænke over, hvordan fremtiden skulle se ud – og den lå ikke umiddelbart i Forsvaret.
”Jeg var tankemæssigt på vej væk. Det var med sorg i hjertet, men lønnen er ikke god som soldat. Det måtte jeg bare erkende,” fortæller Dennis.
Men så kom muligheden for at tage uddannelsen som lastvognsmekaniker – og med svendebrevet i hånden også udsigt til en højere løn. Så Dennis valgte at blive i Forsvaret. Den militære lærlingeuddannelse blev ellers sløjfet med forsvarsforliget i 2014, men blev genindført som pilotprojekt i 2022. Det er den ordning, Dennis og hans lærlingekollega Jonas er ansat på.

15-05-2024 www.dr.dk:

Nakba markeres over hele landet: 'Dagen har stor betydning for palæstinenserne'



Nakba betyder 'katastrofen' på arabisk og henviser til udbruddet af krigen mellem Israel og flere af de arabiske nabolande den 15. maj 1948, hvor over 700.000 palæstinensere blev fordrevet fra deres hjem.
- Det er rigtigt vigtigt at markere den dag, fordi den har stor betydning for palæstinenserne. De bliver fortsat fordrevet ud af deres land, siger Sana Atris.

15-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Konflikt om påstået brud på tavshedspligt spidser til



Erik Jensen har været i dialog med politiet om en mulig anmeldelse mod Naleraqs Jens Napãtôk’ for brud på tavshedspligten. Jens Napãtôk’ afviser at have gjort noget forkert og henviser til, at Formandskabet har afvist en klage fra Siumut om samme episode.
Erik Jensen ønsker ikke at uddybe, hvorfor han er gået til politiet, når sagen også behandles af Inatsisartuts Formandskab.
Ifølge Erik Jensen er han i besiddelse af bevis, hvor Jens Napãtôk’ videregiver oplysningerne, og som vil blive afleveret til politiet.
- Hvorfor vil du tage et så drastisk skridt at anmelde en politiker-kollega til politiet?
- Det har jeg gjort for at beskytte Inatsisartut og beskytte medlemmernes tillid til hinanden, for den er meget svækket.

14-05-2024 knr.gl:

Siumut har anmeldt Jens Napaattooq for at lække oplysninger fra møde

Ifølge dokumenterne er det naalakkersuisoq for skatter og finanser og formand for Siumut, Erik Jensen, som står bag optagelsen. Fra lejligheden ovenover har han filmet ned på Jens Napãtôks altan.
Herefter har Siumut anmeldt Jens Napãtôk til formandskabet for brud på tavshedspligt. Ifølge partiet videregav han nemlig oplysninger fra et lukket møde i Fiskeri-, Fangst-, og Landbrugsudvalget.
Jens Napãtôk fortæller til KNR, at han er blevet renset for mistanke af formandskabet, da der ikke er noget at komme efter i sagen. Altså at han ikke har videregivet fortrolige informationer.
KNR forsøger at få en kommentar fra Erik Jensen og formanden for Inatsisartut, Mimi Karlsen.
Kamikpostens kommentar
Velkommen til Rød Stue i Landstingets børnehave
Mere fra børnehaven
Jens Napãtôk fortæller til KNR, at han er blevet renset for mistanke af formandskabet, da der ikke er noget at komme efter i sagen. Altså at han ikke har videregivet fortrolige informationer.
- De anklagede mig for at lække, hvad der blev sagt under forhandlingerne i udvalget. Med ord som korruption forsøgte de at hænge mig ud. Det er utroligt. Men formandskabet har behandlet sagen og bevist, at det ikke er tilfældet, siger han.
En undskyldning fra Siumut
I dokumenterne fra formandskabet fremgår det, at Erik Jensen påstår, at Jens Napãtôk i samtalen har delt fortrolige informationer fra et lukket møde.
”Jens Napãtôk kommer i sin samtale blandt andet ud med, hvad koalitionspartierne IA og Siumut (…) er kommet ud med i udvalgets forhandlinger for eksempel omkring, hvordan kvoterne skal fordeles, og til hvilke selskaber og hvilke produktionsanlæg der er tale om.”
Ifølge forretningsordenen for Inatsisartut er det forbudt at referere offentligt fra forhandlinger ført i et udvalg.
Men til trods for dette har Inatsisartut ikke fundet hold i anklagerne.
- Det er magtmisbrug. Den er desværre ikke længere. Det er ærgerligt, at et så stort parti med så stor opbakning er så bange for et parti, der er så lille. Det er forbavsende. Mon de har gode grunde til det?
- Det er alvorligt at blive mistænkeliggjort som medlem af et udvalg. Det er ærgerligt, at de forsøgte at angribe mig i stedet for at forholde sig til indholdet, der vil få konsekvenser for fiskerne, fabrikkerne og arbejderne for hele samfundet. Det er usmageligt, også fordi det ikke er første gang, det sker, siger Jens Napãtôk
Jens Napãtôk oplyser, at han har ønsket, at Siumut bliver pålagt af formandskabet at give ham en undskyldning.
Men sagen stopper ikke her. Siumut er nemlig gået skridtet videre og politianmeldt Jens Napãtôk. I en mail til KNR bekræfter Erik Jensen, at der er en politianmeldelse i gang. Han har ikke yderligere kommentarer til sagen.
KNR forsøger at få en kommentar fra formanden for Inatsisartut, Mimi Karlsen.

12-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Nitter: - Det er meget dyrt at være turist i Grønland



Vil man overnatte en nat i Ilulissat, for eksempel fra den 4. til den 5. juli i år, kunne man i onsdags booke et dobbeltværelse på Hotel Arctic til 1.995 kroner, mens priserne på Hotel Ilulissat og Hotel Hvide Falk var henholdsvis 1.580 og 2.195 kroner.
Kamikpostens kommentar
Det er endun være at bo i Grønland, hvis man ikke bor i Nuuk 🙁
Forestil dig en familie med et par børn, der skal betale rejsen hjemmefra og til Nuuk for komme videre til Danmark og rejsen fra Nuuk og hjem igen. Ud over flybilletter til Nuuk og hjem igen, kan de både ud og hjem risikere at skulle betale hotelophold til et ukendt antal overnatninger 😟

12-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Kamp om forreste række



Det har for alvor genantændt diskussionen om rigsfællesskabet på Færøerne. Diskussionen ulmer, forklarer Falkenberg med henvisning til, at det er den manglende statsdannelse, som forhindrer landet i at sidde med ved højbords i Nordisk Råd.
Samme situation gælder for Grønland i flere internationale sammenhænge, hvor kun suveræne stater får billet til indercirkler og de fineste saloner i organisationer og råd.
- Der er ikke noget, vi ønsker mere, end at Færøerne og Grønland får den rolle i det nordiske samarbejde, siger Mette Frederiksen.
Kamikpostens kommentar
Det er en underlig diskussion.
Færøerne har i mange år bare kunnet træde ud af Rigsfællesskabet.
Det har Grønland også, men de er så økonomisk afhængige af Danmark, at de ikke vil kunne klare sig alene. Stedet for sviner de Danmark til med stribevis af løgnagtige påfund.
Og Mette Frederiksen forstår ikke en fløjtene fis og hopper med på hvad som helst de finder på
🙂
Her er den relevante tekst om baggrunden for undskyldning og erstatning til "Eksperimentbørnene":

Citat fra afsnittet Krav om samfundsmæssige forandringer i Grønland
Tuberkulose var udbredt og årsag til en meget høj dødelighed, og mange børn havde mistet enten en far eller en mor eller var helt forældreløse. Kun få unge fik en skolegang, der kunne føre dem ud over børneskolen og give mulighed for videre uddannelse.
Citat slut

Læs Historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951

12-05-2024 knr.gl:

Alt for mange uvaccinerede børn: Vi kender løsningen, men mangler ressourcerne

Det er ingen nyhed, at for mange glemmer at få vaccineret deres børn.
I sundhedsvæsenet har de vidst det i flere år. Alligevel er det ikke lykkedes for dem eller skiftende naalakkersuisit at gøre noget ved problemet.
Et problem, som landslæge Henrik L. Hansen tidligere har sagt, man skal tage alvorligt.
Børnevaccinationsprogrammet skal nemlig beskytte os alle mod spredningen af yderst smitsomme og farlige sygdomme.
Det gælder for eksempel den frygtede mæslingevirus, der for nyligt har været i udbrud i Storbritannien, og som ifølge UNICEF var skyld i omkring 110.000 dødsfald i 2017 – hovedparten børn.

11-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

NY TURISMELOV En lurende katastrofe



Grønland står på tærsklen til et turismeboom. Interessen for landet har aldrig været større – og overalt i landet forbereder aktørerne sig på at skabe arbejdspladser og virksomheder i turistindustrien.
- Det kan hurtigt blive til en nedtur, for selv om intentionerne muligvis er gode nok, kan forslaget til ny turismelov blive en katastrofe for Grønland og det grønlandske turisterhverv, forudser Søren Rasmussen, bestyrelsesformand og stifter af Albatros Travel, der blandt andet driver Hotel Kangerlussuaq og Hotel Hvide Falk og er en af de helt store aktører på det grønlandske marked for grupperejser og krydstogter.

11-05-2024 knr.gl:

Mistillidsvotum: Atassut har ikke længere tillid til Kim Kielsen

Debatten i Inatsisartut om den kommende fiskerilov er øjeblikkeligt sat på pause. Det sker efter, at Atassut har stillet mistillid mod Kim Kielsen, der er naalakkersuisoq for fiskeri.
Der kan ende med, at der skal afholdes en afstemning, som afgør Kim Kielsens skæbne som naalakkersuisoq.
Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst har under andenbehandlingen af fiskeriloven peget ad oppositionen og sagt, at de misinformerer, uden dog at forklare hvorfor.
- Naalakkersuisoq gør det ikke klart, på hvilken måde han mener, at oppositionen misinformerer befolkningen. Derved hænger han oppositionen offentligt ud på et usandt grundlag.
- Oppositionen har ret til at fremføre sine bekymringer, og der er ingen regler, der tillader, at en naalakkersuisoq tysser dem, siger Aqqalu Jerimiassen, formand for Atassut.

11-05-2024 knr.gl:

Fiskeriloven og naalakkersuisut overlever hektisk dag i Inatsisartut

Hen på aftenen endte Atassut med at rejse et mistillidsvotum mod Kim Kielsen, da partiet mente, at han kom med falske beskyldninger mod oppositionen.
- Naalakkersuisoq gør det ikke klart, på hvilken måde han mener, at oppositionen misinformerer befolkningen. Derved hænger han oppositionen offentligt ud på et usandt grundlag.
- Oppositionen har ret til at fremføre sine bekymringer, og der er ingen regler, der tillader, at en naalakkersuisoq tysser dem, siger Aqqalu Jerimiassen, formand for Atassut.
Selvom Atassut fik opbakning fra et resten af oppositionen, blev Kim Kielsen reddet af koalitionen.
Med 19 stemmer mod oppositionens 10 stemmer, blev mistillidsafstemning nemlig afværget.
Dermed bliver fiskeriloven nu sendt tilbage til fiskeriudvalget. Loven skal efter planen til afstemning i Inatsisartut torsdag 16. maj.

11-05-2024 www.dr.dk:

Som korrespondent har han boet i flere diktaturstater - nu ser han bekymret på vores demokrati

Her ser han blandt andet med bekymring på den øgede brug af spindoktorer, som ifølge ham har mere travlt med at få politikerne til at se godt ud på de sociale medier end at hjælpe med at udforme ordentlig politik.
- Jeg har nogle gange indtryk af, at politikerne bruger mere tid på de sociale medier, end på at lave en ordentlig, gennemtænkt lovgivning, siger han.
Og hvis de føler sig overbelastede af mediernes hastighed, så må de kræve mere tid til at tænke sig om, inden de svarer.
- De kan jo sige, at det kan jeg ikke svare på lige nu, eller ring igen i morgen. Det er jo ikke forbudt at tænke sig om.

10-05-2024 knr.gl:

Debatten om fiskeriloven får væggene i Inatsisartut til at ryste



Loven vil ikke have indflydelse på indhandlingssteder eller fiskerne. Vi vil skabe de bedste rammer for Grønlands vigtigste erhverv til fordel for hele samfundet og vores fælles velfærd, siger Kim Kielsen.
Formand for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen er fuldstændig uenig.
- Loven vil ødelægge erhvervet og ramme hele samfundet. I lytter ikke til den kritik, som kommer fra os, eksperter og erhvervet, siger han.
Han bakkes op af Pele Broberg, der er formand i Naleraq. Med en stor bunke artikler fra medierne i hånden kritiserer han naalakkersuisut for at gå imod fakta.
- Polar Seafood har selv sagt, at den nye lov truer deres fabrik i Asiaat. Det kan man læse i medierne. Hvordan kan I sige, at det ikke vil ske, spørger Pele Broberg.

10-05-2024 knr.gl:

Børn og unge sniffer alt fra benzin til parfume i Sisimiut



Den yderste konsekvens af at sniffe eksempelvis gas er, at man dør, fortæller Inunnguaq Mørch.
- Hvis man sniffer gas i et lille lokale, kan der opstå iltmangel, og det kan forårsage, at man bliver ør i hovedet, begynder at kaste op, begynder at se syner, besvimer eller dør, fortæller Inunnguaq Mørch.
Han ved ikke, hvor mange underretninger kommunen har modtaget lige nu. Men politiet oplyser, at det ikke er ualmindeligt, at de modtager anmeldelser om personer, der sniffer typisk benzin eller gas, og at de i maj måned indtil nu har modtaget fem anmeldelser. Senest en anmeldelse 9. maj

10-05-2024 dk.siumut.gl:

Vi skal tage handling i forhold til de spiralsager, som vi selv er ansvarlige for

Senest har vi erfaret, at sundhedsvæsenet har foretaget tvang med spiraler siden 1992, og efter det tidspunkt hvor vi overtog ansvaret. Dette har Landslægen bekræftet i en offentlig meddelelse. Indtil videre kender vi til 14 personer, der er berørt.
Naturligvis er en handling for hvilken vi bærer ansvaret, aldeles uacceptabel. Vi kan ikke blot afvente at noget sker. Jeg mener, at alle berørte først og fremmest bør modtage en ubetinget officiel undskyldning, og at vi heller ikke kan komme udenom en erstatning til de berørte

10-05-2024 knr.gl:

Borgmester om fiskerilov: Politikerne gambler med folks levebrød



Det er magtspil og hurtige beslutninger fremfor godt politisk håndværk, som lige nu udspiller sig i Inatsisartut.
Sådan lyder en skarp kritik fra borgmester i Kommune Qeqertalik Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit i en pressemeddelelse.
Her langer hun kraftigt ud efter landspolitikerne på tværs af partierne for at haste en ny fiskerilov igennem uden seriøst at overveje, hvilke konsekvenser loven vil få for mange familier og bosteder.
- Det er dybt bekymrende at opleve, at grundlaget for vores erhverv og skatteindtægter i den grad bliver behandlet som om, det drejer sig om at rafle, siger Ane Hansen.

09-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Styrket indsats for udsatte kvinder

33-årige Ivalo Frederiksen har prøvet lidt af hvert. Født i Odense. Flyttede til Qasigiannguit ved skolens begyndelse. Et kort ophold i Narssaq blev det også til.
- Vi flyttede tilbage til Danmark, da jeg var ved at være færdig med skolen, og som så mange andre fra Grønland, flyttede vi ind til bekendte, inden vores lille familie fandt vores eget. Det blev til et skoleforløb i Nykøbing Falster. Jeg blev uddannet til materialist, inden jeg fandt ud af, at jeg skulle arbejde med mennesker på en anden måde end i en butik.
- Derfor begyndte jeg at læse til socialrådgiver her i Odense. Jeg var fast vikar på et krisecenter. Det var mit første møde med voldsramte kvinder.
- Det fangede min interesse, og siden har jeg arbejdet her i Reden både med grønlandske kvinder, og de øvrige kvinder, som bruger Reden, fortæller Ivalo Frederiksen i en dejlig samtale i Reden i Odenses meget hyggelige lokaler i centrum af byen.
Rederne i Danmark har i flere år ønsket at gøre noget målrettet med og for de grønlandske kvinder, der kommer i Rederne, og med donationen fra Socialstyrelsen er det lykkes.

09-05-2024 knr.gl:

Skyder I sæler og drikker jer fulde? Grønlandske studerende i Danmark oplyser politikerne



De rejser tusindvis af kilometer hjemmefra med ambitioner og fremtidsdrømme i kufferten til et nyt studieliv i Danmark.
Tirsdag mødte godt 50 grønlandske studerende i Danmark op på Marienborg for at fortælle politikerne om nogle af de udfordringer, de oplever, når de skal starte et helt nyt liv i Danmark.
De grønlandske folketingspolitikere, Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut), var initiativtagere til arrangementet, som den danske statsminister Mette Frederiksen lagde hus til. Her lovede statsministeren de studerende "et åbent sind og lukket mund”.
Kamikpostens kommentar
Mens verden er af lave, så er man i den omvendte situation i Grønland, at man selv må opfinde problemerne 🙂

08-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Konflikt om Nordisk Råd spidser til - Múte lægger samarbejde på is

Nu tager Múte B. Egede et nyt skridt i sagen, da han tirsdag meddeler i et åbent brev, at samarbejdet på regeringsniveau med Nordisk Råd sættes på pause, samt at han ikke vil deltage i kommende møder:
- Jeg kan ikke forsætte med at deltage ved arrangementer, hvor der en forskelsbehandling mellem deltagerne. Konsekvensen bliver, at jeg ikke deltager på vegne af Grønland i Nordisk Råd regi og dermed heller ikke deltager ved Nordisk Råds Session til efteråret i Reykjavik, lyder det fra formanden i meddelelse tirsdag.
Kamikpostens kommentar
Múte B. Egede er en opblæst nar. Han vil ikke blive savnet.
Grønland har som en del af rigsfællesskabet lige på meget indflydelse på Nordisk Råd,som befolkningen på for eksempel Bornholm.Læs Lov om Grønlands selvstyre

07-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

KNR: 35 opsigelser på under et år

Det er langtfra nyt, at der er krise i landets public service-medie, KNR.
Tidligere i år måtte mediet - igen - skære ned på webnyheder, skrotte aften-radioavisen og reducere Qanorooqs sendetid på grund af medarbejdermangel.
Nu kan Sermitsiaq ud fra en aktindsigt fortælle, at 35 medarbejdere har sagt op i KNR i løbet af de seneste 11 måneder. Heraf er 15 journalister, mens seks er chefer eller redaktører. Bare i april måned har fem medarbejdere sagt op, herunder en radiochef.
Lønforhold, pension, mangel på personaleboliger, interne omrokeringer og afsluttede vikariater er nogle af årsagerne til de mange opsigelser, fortæller direktør i KNR, Annga Lynge, til Sermitsiaq.

07-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Ilisimatusarfik åbner for ny ansøgningsrunde



Der er stadig plads for nye studerende i fire uddannelser i bachelordelen og i et fag i kandidatdelen i Ilisimatusarfik. Derfor vælger Ilisimatusarfik at åbne op for en ansøgningsrunde nr. 2 – alle med studiestart allerede den 1. september 2024.

Det drejer sig om disse uddannelser:

  • Oversætter & tolkning, bachelor
  • Sprog, litteratur & medier, bachelor
  • Sprog, litteratur & medier, kandidat
  • Teologi, bachelor
  • Journalistik, bachelor



07-05-2024 knr.gl:

Åbner for flere pladser på eftertragtet Arktisk Basisuddannelse



Arktisk Basisuddannelse er Forsvarets første uddannelse i Grønland – og allerede inden, den er begyndt, har der været stor efterspørgsel. 236 unge har søgt uddannelsen, der er nomineret til 22 pladser.
Derfor bliver uddannelsen opkvalificeret med 30 pladser fra næste år.
- Vi planlægger allerede at udvide kapaciteten, så der allerede fra næste år bliver mulighed for at optage op mod 30 elever per årgang, skriver den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.
Uddannelsen, der koster 50 millioner kroner og er finansieret af Forsvarsministeriet i Danmark, er en del af den Arktiske Kapicitetspakke, som blev underskrevet af naalakkersuisut og den danske regering i maj 2022.

06-05-2024 knr.gl:

Fiskeriloven: Oppositionen sender nødsignal

- Hvis lovforslaget bliver vedtaget uden ændringer på onsdag, så siger jeg: Mayday mayday mayday, this is Kalaallit Nunaat, vi synker. Og sådan bliver det, siger Jens Napatooq fra Naleraq.
Han sidder med i Fiskeriudvalget, der efter planen skulle have leveret udkastet til den nye fiskerilov til Inatsisartut i går.
Udvalget har dog bedt om betænkningstid, da de ikke kunne nå at have udkastet klart i går klokken 12, hvor der var deadline.
Derfor er fiskeriloven nu fjernet fra dagsordenen onsdag, hvor politikerne i Inatsisartut skule have debatteret den i salen for anden gang.
Den er i stedet udskudt til på fredag, hvor politikerne er indkaldt til en ekstra mødedag

06-05-2024 knr.gl:

Grønlandske studerende i Danmark på dagsordenen: Vi har brug for dem



Godt halvdelen af de grønlandske studerende i Danmark er nemlig ikke vendt hjem til Grønland tre år efter endt uddannelse. Det viser tal fra Grønlands Statistik.
Det tal er alt, alt for lavt, mener Aaja Chemnitz. Derfor skal arrangementet på Marienborg også handle om, hvordan de studerende kan få mere tilknytning til Grønland, mens de er i Danmark.
Kamikpostens kommentar
De grønlandske studerende er vokset op i Grønland, så de ved udmærket, hvor det er bedst at bo. Så de to grønlandske medlemmer af Folketinget skal arbejde for at gøre Grønland til et bedre sted at bo end i Danmark 🙂

06-05-2024 www.forsvaret.dk:

Arktisk Basisuddannelse er skudt i gang



22 unge grønlændere er klar til at starte som det første hold på Arktisk Basisuddannelse, hvor de de næste seks måneder skal styrke deres militære og civile færdigheder i et tæt samarbejde mellem Forsvaret, Politiet og Beredskabet i Grønland.
”Efter de har gennemført ABU, er der mange karrieremuligheder, både i det civile beredskab, men også i Forsvaret. De kompetencer, mange grønlændere har, er jo ideelle til blandt andet siriuspatruljen,” siger Kaptajn Anders Kastoft, projektleder for ABU, og tilføjer, at efter de seks måneder er der mulighed for et perspektiveringsforløb på yderligere seks måneder, hvor de unge kan bygge videre på uddannelsen.

04-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Vi får brug for nye jobs



Det er stadig uklart hvor mange præcist der skal forlade Kangerlussuaq, når 26 ud af omkring 40-50 medarbejdere i Air Greenland flytter med deres familier til nye jobs og boliger i Nuuk og Ilulissat.
Den nye basisuddannelse i beredskab under Forsvaret begynder til maj, og der følger nye jobs, blandt andet som pedel, rengøringsmedarbejdere og andet. Johan Lange forklarer, at bygdebestyrelsen har bakket op om planerne for basisuddannelsen.
Derudover har Albatros Arctic Circle købt Hotel Kangerlussuaq af Mittarfeqarfiit.
- Bygden er en vigtig turist destination, også for folk i Grønland, for der kommer rigtigt mange fra kysten til Kangerlussuaq om sommeren, for at tage på jagt eller få unikke oplevelser med indlandsisen i en tilgængelig natur, siger Anna Karen “Kuka” Hoffmann.
- De private turistaktører har købt Hotel Kangerlussuaq, så jeg har en forventning om, at der fortsat kommer turister til Kangerlussuaq i fremtiden. Men med hensyn til de borgere som arbejder for Air Greenland i Kangerlussuaq, og som vælger at blive boende i Kangerlussuaq, er der behov for at vide om Qeqqata Kommunia vil skabe nye jobs, siger Johan Lange.
- Kangerlussuaq er vigtig for Qeqqata Kommunia, hvor alle borgere har et arbejde. Vi vil få brug for nye jobs, nu hvor den store arbejdsplads skal til at forlade bygden. Der plejer ikke at være ledige i bygden, men der er en stor forandring på vej, og det er uvist, hvordan fremtiden ser ud, siger Johan Lange.

04-05-2024 www.dr.dk:

Bekymrende og uacceptabelt

De første køjesenge er redt på indkvarteringsstuerne i den cremegule barakbygning, og kasser med kamuflage-grønne uniformer, hjelme og snesko fylder i hangaren mellem Kangerlussuaq lufthavn på den ene side og det karakteristiske stejle ravnefjeld på den anden.
Det er her 22 unge grønlændere på mandag tager hul på en seks måneder lang Arktisk basisuddannelse.
Indtil nu er uddannelsen det eneste projekt, der er blevet til noget i den stort anlagte Arktiske Kapacitetspakke, som Folketinget med daværende forsvarsminister Trine Bramsen i spidsen præsenterede i 2021.
- Det er bekymrende, at det tager så lang tid, når der er sket en anden sikkerhedspolitisk situation også i Arktis. Vi vil selvfølgelig gerne have at vores sikkerhed er i top, siger Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut).
- Det, at det er gået så lang tid, kan jo også skabe en form for bekymring om sikkerheden og forsvaret for og i omkring den arktiske del af det danske kongerige, som er Grønland, fortsætter hun.
Kamikpostens kommentar
Aki-Matilda Høegh-Dam huskes mest for sit brokkeri over at Arktisk kommandos skibe kunne ses fra Nuuk på Grønlands Nationaldag 🙂

03-05-2024:

Det godt og trygt, at vi er en del af Danmark

 

03-05-2024 www.sermitsiaq.ag:

Chok-regnskab: Historisk underskud i Royal Greenland

Forventningen til årsresultatet lå på 250 millioner kroner før skat, men blev næsten en halv milliard ringere, hvilket betyder, at Landskassen må kigge langt efter en udbyttebetaling. Forventningen til indeværende års regnskab ligger i omegnen af et overskud på 100 millioner kroner.
Af årsrapporten, som skal godkendes på den kommende generalforsamling den 13. maj, fremgår det, at der skal gennemføres “massive ændringer” i organisationen. Virksomheden skal slankes og som bestyrelsesforpersonen Maliina Abelsen formulerer det, så skal der skæres “ind til benet for at sikre, at vi forbliver agile, effektive og konkurrencedygtige i et hurtigt foranderligt marked”

02-05-2024 knr.gl:

Overblik: Det bruger andre lande på tolkning i parlamentet



I 2023 blev det tilladt at tale grønlandsk og færøsk i Folketinget. Her er en oversigt over, hvad lande omkring os bruger på oversættelse og tolkning i parlamenterne.

CANADA: Cirka 90 forskellige sprog og dialekter
I 2008 krævede en inuk-senator at kunne tale sit modersmål, inuktitut. Det førte til en lovændring, som betyder, at der - så vidt det er muligt - bliver simultantolket i Underhuset og Senatet mellem inuktitut, engelsk og fransk. Behovet for simultantolkningen skal dog varsles i god tid til administrationen.

SVERIGE: Fem tilladte sprog i landet, men kun ét sprog i Riksdagen.

NORGE: Kun norsk i Stortinget.

FINLAND: Delvis oversættelse mellem finsk og svensk.

Ingen tolkning i Færøernes og Islands parlamenter.

Grønland simultantolker næsten alt i parlamentet.
Som bekendt er grønlandsk det officielle sprog herhjemme, også i Inatsisartut. Men dansk er også tilladt at tale i Inatsisartutsalen.
Der bliver simultantolkning i Inatsisartut og de politiske udvalg, ligesom alle dokumenter til de politiske samlinger og udvalgsmøder bliver oversat.
Kamikpostens kommentarer
At Grønland simultantolker næsten alt i Landstinget har den naturlige forklaring, at der arbejder dansksprogede akademikere i både landsstyret og Landstinget. Dem kan de jo bare fyre og erstatte med grønlandsksprogede akademikere.
Det forlyder, at de dansksprogede akademikere i stigende omfang forlader deres stillinger, så det problem er nok ved at løse sig selv 😃

28-04-2024 www.theguardian.com:

‘Get on a plane’: Danish minister urged to meet Greenland coil scandal women

Nathanielsen said the coil scandal described by the UN special rapporteur on the rights of Indigenous peoples as a “particularly” egregious part of the colonial legacy – had an important broader historical context for Greenlanders.
“For us this story plays into the story about children being adopted without parental consent, about children being sent to Denmark, forgetting their language and their culture. It’s about stories of Danish men coming to Greenland and fathering children that they then did not assume responsibility for,” she added.
“It’s a part of this both colonial and postcolonial matter that is still very present in Greenland in our way of viewing our relationship with Denmark. And the sooner the Danes come to that realisation, the sooner we can put it past us.”
Kamikpostens kommentar
Hvor går man hen, hvis man vil svine Danmark til?
Naja Lyberth gik til BBC
Naaja Nathanielsen er gået til The Guardian
På begge aviser elsker de historier om oprindelige folk, der er blevet skidt behandlet af kolonimagten.

Naaja Nathanielsen gør det med denne besynderlige overskrift:
Citat
‘Get on a plane’: Danish minister urged to meet Greenland coil scandal womenæ
Citat slut
Oversat til dansk: ”Tag et fly: Dansk minister opfordret til at møde kvinder ramt af spiral-skandalen”.

Landsstyremedlem Naaja Nathanielsen roder alt muligt sammen i sin artikel:
Citat
“For us this story plays into the story about children being adopted without parental consent, about children being sent to Denmark, forgetting their language and their culture. It’s about stories of Danish men coming to Greenland and fathering children that they then did not assume responsibility for,” she added.
Citat slut
Oversættelse:
For os er er det en del af beretningen om børn, der bortadopteres uden forældrenes samtykke (1),
om børn, der sendes til Danmark, hvor de glemmer deres sprog og kultur. (2)
Det er beretningen om danske mænd, der kommer til Grønland og sætter børn i verden, som de ikke vil kendes ved og tage ansvaret for (3)
Oversættelse slut

(Ad 1) Der er forældreløse børn, som er blevet bortadopteret. Der er børn som er blevet bortadopteret af forældre, som ikke havde råd til at brødføde barnet.
Hver adoption har sine triste forklaring.

(Ad 2) De 22 børn, der blev sendt 1 år til Danmark var hjemløse og skulle anbringes på et børnehjem - for de fleste på grund af tuberkulose-epidemien, hvor de havde mistet en eller begge forældre. Men der var ingen børnehjem i Grønland.
Red Barnet og Røde Kors indgik derfor en aftale om, at Red Barnet skaffede børnene et års ophold hos udvalgte plejefamilier i Danmark, mens Røde Kors byggede et børnehjem til dem i Godthåb. Forslaget blev i fremlagt Landsrådet og godkendt.
Børnehjemmet ligger der endnu: ”Røde Kors børnehjem”.

(Ad 3) Hvis en mand nægter at være til et barn, så kan det godt være sandt. I modsat fald må den myndighed,der arbejder med faderskabssager skaffe bevis for faderskabet. Det har man i nyere tid gjort ved hjælp af blodprøver. Det kunne kun lade sig gøre i Godthåb, og kun hvis blodprøven kunne analyseres inden for ganske kort tid for at give et pålideligt resultat: Det gjaldt for både grønlandske og danske mænd.
Læs Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974

Det gælder for de nævnte sager, at de alle har været forelagt Landsrådene og senere Landstinget til godkendelse. Kun hvis de blev godkendt blev de sat i kraft.

Det gælder også ”spiral-kampagnen”.
Spiralerne blev ikke sat op for at "reducere den grønlandske befolkningsvækst". Det er et typisk journalistisk påfund, som er blevet taget godt imod hos politikere, der ikke kan fordrage danskerne - bortset fra de penge, man kan platte dem for.
Spiralerne var tiltænkt meget unge piger for at beskytte dem mod uønskede graviditeter, der kunne spolere pigernes muligheder for at gennemføre en uddannelse ud over folkeskolen 🙂
Opsætning af en spiral er en anerkendt form for prævention mod graviditet, især hvis alternativet har været en abort. Der blev brugt spiraler i tre forskellige størrelser tilpasset den enkelte pige.
Det har flere gange været nævnt, at der har været gennemført en aborter efterfulgt af opsætning af en spiral. I de sager har det nok været aborten, der har skabt problemer.
I disse år foretages der flere aborter, end der fødes børn, Hvor bliver brokkeriet fra politikerne af over den måde at misbruge sundhedsvæsenet på?
Hvis det lykkes for FN´s Torturkommission at komme igennem med fortolkningen, at opsætning af en spiral kan være tortur, så åbnes der for en ladeport af påstande om tortur. For eksempel, at børn har fået trukket en tand uden bedøvelse og/eller at forældrene ikke er blevet spurgt om tandudtrækningen.
Velkommen til den virtuelle landsby ”Brokkerup”.

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974

26-04-2024 www.kamikposten.dk:

Drop rygmarvs-reaktionerne hvis du vil have selvstændighed

Personligt er jeg ikke så optaget af om der kommer selvstændighed i min levetid. Jeg synes det er mere væsentligt at opbygge et stærkt og sundt samfund der kan påtage sig de opgaver der er i et land. Og helst selv. Hellere en værdig selvstændighed end en hurtig selvstændighed. Vi overlever nok at leve med rigsfællesskabet lidt længere, hvis vi til gengæld i mellemtiden får skabt nogle stabile og trygge rammer om vores samfund.
Kamikpostens kommentar
Så fornuftig var Naaja Nathanielsen i 2014, hvor hun var menigt medlem af Landstinget. Siden er hun blevet medlem af landsstyret 🙂

25-04-2024 knr.gl:

Tusass: Vi ved godt, vi ikke har leveret tilfredsstillende, men det tager tid

Ulrik Blidorf anerkender, at det - som det er nu - er sårbart, forbindelsen kun kommer fra én satellit. Nemlig GreenSat. Derfor er Tusass også i dialog med andre satellitvirksomheder, så den gode forbindelse kan blive sikret.
- Vi havde håbet på, at vi kunne levere en tilfredsstillende forbindelse i august sidste år, men vi har stadig lidt udfordringer, og det vil der konstant være, sådan er det med teknologien.
Han fortæller, at Tusass er i dialog med andre satellit virksomheder, så der kan blive bedre forbindelse. Blandt andet med Starlink.
Mere kan han ikke sige. Hverken om de forhandlinger eller om Starlink, fordi Telestyrelsen har politianmeldt Inu:it for brud på monopolet ved brug af Starlink signalet.
Han understreger dog, at det er en prioritet for Tusass, at der skal være gode internetforbindelser i alle dele af landet, uanset om man bor i en satellitby, radiokæde-by eller en af søkabelbyerne.
- Men den bedst mulige forbindelse kræver, at vi har alt det bedste udstyr, og det kræver finansiering. siger Ulrik Blidorf.
En finansiering, der skal komme fra Inatsisartut.
Kamikpostens kommentar
Bestyrelsesformanden for Tusass Ulrik Blidorf vrøvler. Han har tydeligvis ikke begreb skabt om internet og alt det tekniske, som det er nødvendigt at vide noget om.
Han skriver:
Citat
- Men den bedst mulige forbindelse kræver, at vi har alt det bedste udstyr, og det kræver finansiering. siger Ulrik Blidorf.
En finansiering, der skal komme fra Inatsisartut.
Citat slut
Han ved åbenbart ikke, at Tusass har et årligt trecifret millionoverskud, hvoraf det meste havner i Landskassen 🙁
Læs al hans vrøvleri her:
knr.gl

24-04-2024 dk.siumut.gl:

Genopret den standard som Narsarsuaq engang havde



Af Anders Olsen, medlem af Inatsisartut:
Med tanke på, at Narsarsuaq som lufthavn i mange år har fungeret godt, samt at rejsendes og beboeres service har været af god kvalitet, mener jeg, at den kvalitet, der nu er forringet, bør genoprettes til sit tidligere niveau.
Mange timers ventetid med en kiosk i lufthavnen der er lukket og med få varer, værelser på hotellet der er af dårlig standard, kommunikationsfaciliteter der er forældede, mangelfuld udvalg af madvarer på hotellet, fastboende i Narsarsuaq der ikke må spise på hotellet, forsyningen af fødevarer i Pilersuisoq der er begrænset, pakker og fragt som strander i Narsarsuaq i mange dage, patient- og sygetransport der har meget at ønske tilbage og mange andre daglige udfordringer skal adresseres meget snart.

24-04-2024 www.sermitsiaq.ag:

Regionslæge til Tusass: - Det er værre end skidt



Regionslæge Hans Chr. Florian Sørensen fra Tasiilaq forstår ikke, hvorfor Tusass ikke laver en satellitløsning med hjælp fra Inu:it og StarLink, da det har vist sig, at de kunne levere en upåklagelig løsning.
Telestyrelsen valgte forleden, at politianmelde Inu:it for brud på Tusass’ eneret, da man i et projektforløb etablerede en StarLink-satellitløsning for Sundhedsvæsenet på østkysten.
Regionslægen fortæller her om sine oplevelser i vinter:
- Overraskende fik vi på sygehuset i Tasiilaq opsat StarLink her i vinteren. Jeg så intet på tryk eller mail, men der var to teknikere, der satte systemet op. Det kørte næste dag fuldstændigt knast-frit. Vi kunne tilgå Cosmic (det nationale EPJ journal system) så hurtigt, at jeg tænkte, at vores argumenter om at beholde det gamle Aesculap nu smuldrede.
- Der var så god forbindelse - helt uden afbrydelser at jeg følte at NU var der nye tider. Men så opstod der ballade om StarLinks legalitet. Og to dage senere var vores forbindelse sat tilbage til Tusass.
Hans Chr. Florian Sørensen mener, at Telestyrelsens politianmeldelse af Inu:it er latterlig, da “det er almen viden, at der er StarLink-abonnenter her i Tasiilaq, som surfer og downloader med fin hastighed”.
- Siden har det været værre end skidt. Vi spilder oceaner af tid på dårlig netforbindelse, og det skaber selvfølgelig frustrationer, når vi ved, at det kan gøres bedre.
Kamikpostens kommentar
Redaktøren på Kamikposten har gravet lidt i selvstyrets lov om Tussas´s eneret på at give adgang til internettet. Den eneret er tidligere blevet undersøgt og afvist. Det vil en advokatundersøgelse derfor ende med at konkludere. Så kom bare an 🙂

24-04-2024 www.sermitsiaq.ag:

Naalakkersuisut bakker op om selvstændigheds-afstemning



Udover at behandler paragraf 21 skal redegørelsen og så rumme en vurdering af 'under hvilke rammer en principiel folkeafstemning om Grønlands selvstændighed og statsdannelse kan foregå', som Aqqalu C. Jerimiassen foreslår.
Naalakkersuisut er grundlæggende enige i, at der bør afholdes en afstemning, der alene har til hensigt at afklare, om befolkningen bakker op om denne principielle beslutning eller ej.
- Dette for at give et politisk klart mandat til vejen frem mod selvstændighed fra befolkningen. Dette er anbefalelsesværdigt for de politikker og tiltag, der skal gennemføres på grønlandsk side i vejen hen imod selvstændighed, skriver landsstyremedlem Vivian Motzfeldt.
Første af to afstemninger
En anden og endegyldig afstemning kan først finde sted, når vilkårene for selvstændighed er afklaret, oplyser Vivian Motzfeldt

23-04-2024 knr.gl:

Liberal politiker: Fiskeriloven giver urimelig fordel til Royal Greenland

- I fortiden havde Royal Greenland monopol, og det gav lave indhandlingspriser sammenlignet med, når der er konkurrence på markedet, påpeger Aqqalu C. Jeremiassen.
Han frygter altså, at den nuværende særstatus for Royal Greenland vil gå for hårdt ud over landets private
Aqqalu C. Jeremiassen mener, at det vil det være en bedre forretning for landskassen at sætte markedskræfterne fri og satse på skatteindtægterne derfra:
- De private er altid meget bedre til at tjene penge på fiskeriet. Royal Greenland opbygger ikke overskud, men gæld lige nu, og de skal bruge al deres overskud til at dække gælden, lyder det fra politikeren.

23-04-2024 knr.gl:

Grønland er ude af takt med tiden

Det mener Qupanuk Olsen, som har startet en underskriftindsamling, der kæmper for at få skruet urene tilbage.
Samtidig skal sommertiden afskaffes, så man følger solens naturlige rytme året rundt.
- Det føles ikke naturligt, at solen ikke står på sit højeste, når klokken er 12. I dag står den på sit højeste lidt i 14.30. Det er forkert for vores kroppe, at tiden er så forskudt, siger Qupanuk Olsen

22-04-2024 www.kamikposten.dk:

Gustav Holms konebådsekspedition til Ammassalik 1883-85



Bogen er baseret på gamle skrifter om konebådsekspeditionen, som Leif Aidt har samlet og genfortalt i et let læseligt sprog og med glimrende illustrationer udført af Jette Jørgensen.
Det første jeg hæftede mig ved, da jeg tog fat på at læse bogen, var en beskrivelse af, hvordan grønlændere med to konebåde padlet af mænd, med lange lanser kunne nedlægge en grønlandshval, som kunne veje op til 100 tons og være op til 18 meter lang.
Det viser, hvad mennesker formår, når de arbejder sammen, og det vel at mærke uden de hjælpemidler vi i dag tager for givet.

22-04-2024 knr.gl:

Inu:it om politisag: Vi ville bare spare sundhedsvæsenet for ekstra omkostninger

Telestyrelsen har politianmeldt Inu:it for at sælge en teletjeneste. Ifølge virksomheden selv handlede de i god tro.
Sagen er nemlig den, at det kun er Tusass, der her i landet må sælge teleinfrastruktur og teletjenester til brugerne. Altså dig og mig.
Inu:it fortæller nu, at der var tale om et pilotprojekt med sundhedsvæsenet. Ifølge virksomheden har sundhedsvæsenet nemlig haft problemer med forsinkelser på forbindelsen på østkysten siden efteråret.
Kamikpostens kommentar
Kan selvstyret overhovedet blande sig i, hvor man henter sit internetsignal?
Det kunne være på sin plads få det undersøgt af en med viden om den slags forbud. Det er ellers kun diktaturstater, der finder på den slags 😁

22-04-2024 www.sermitsiaq.ag:

Ekspert om tvangsanbringelser: Kan være i strid med konventioner

Cirka 750 børn bor uden deres forældre i Grønland. 400 af dem hos plejefamilier. Resten på børnehjem og på døgninstitutioner. I en del tilfælde er børnene tvangsfjernet det vil sige anbragt imod forældrenes vilje.
I Grønland har vi ikke gratis advokatbistand til forældre, der står overfor en tvangsfjernelse af deres barn. Vi har en ankeinstans i det Sociale Ankenævn, der dog udelukkende behandler sager på skriftligt grundlag og uden mulighed for advokatbistand til klager, medmindre de selv betaler for det. En sag kan principielt indbringes for retten, og der kan søges fri proces, men det sker i realiteten meget sjældent.

22-04-2024 knr.gl:

Politikerne snakker om bæredygtigt fiskeri. Så skal vi fiske mindre, siger institut



Anbefalingerne om at fiske færre hellefisk indenskærs har naalakkersuisut for eksempel ikke fulgt i en del år.
- Det gør man ikke helt, for det er et meget stort fiskeri med mange forskellige aktører, og der er mange ting, der skal falde på plads, svarer Helle Siegstad.
I år ligger anbefalingen fra Grønlands Naturinstitut for eksempel på 5.215 tons hellefisk i Diskobugten. TAC’en, som er den årlige kvote naalakkersuisut fastsætter, ligger på over det dobbelte – 10.600 tons.

22-04-2024 www.kamikposten.dk:

Nogle tanker

Dernæst kommer spiralsagen. Var det ikke en hjælp til de unge piger og kvinder, der ville passe lidt bedre på sig selv. Jeg, og måske mange flere ville havde ønsket, at der havde været lidt mere oplysning i Danmark omkring det at få opsat en spiral. Mange ulykkelige sager. Min skolekammerats storesøster begik selvmord, grundet hun var gravid, og nok ikke kunne overskue dette. På mit arbejde har jeg oplevet unge piger der blev indlagt med svangerskabsforgiftning, grundet deres svangerskab skulle holdes hemmeligt. De skulle så senere i graviditeten sendes langt væk for at føde, og barnet skulle så gives bort

21-04-2024 www.kamikposten.dk:

Det misrøgtede Grønland - eller hvordan Selvstyret forhindrer økonomisk udvikling

Med loven om Grønlands Hjemmestyre i 1979 afleverede Danmark et velfungerende samfund til de grønlandske politikere i Landstinget, dog med én enkelt alvorlig undtagelse. Grønlandsministeriet havde ikke udmatrikuleret landet, så der var ikke privat ejendomsret til grundarealer eller landbrugsjord.

Begrundelsen for ikke at udmatrikulere var angiveligt, at der er plads nok, så det burde være unødvendigt. Men argumentet holder ikke, for der er netop ikke plads nok. Grønland er stort, men der er kun meget få steder der er egnet som grundareal for et velfærdssamfund. I praksis er det kun arealer der er vejtilgængelige fra en helårs isfri dybtvandskaj og/eller fra en lufthavn for større fly der repræsenterer en samfundsværdi. Og da vejanlæg og vandledninger i klipper under arktiske forhold er meget dyre, giver det sig selv, at den plads der er til rådighed er begrænset.

19-04-2024 www.kamikposten.dk:

Landsmænd



Grønland fremstår i dag ikke bare som den sundeste, den bedst uddannede, den mest velhavende og den mest selvbevidste af de arktiske nationer, men også som den eneste af de mange amerikanske first nations, som har formået at bevare sit sprog og danne sin egen regering

19-04-2024 knr.gl:

Et år efter Aki-Matilda Høegh-Dams grønlandske tale: Siumut laver online simultantolkning fra Folketinget

Det vil koste 40 millioner kroner at få tolkekabiner i Folketinget, siger Folketingets formand. Men fredag bruger Siumut en app til simultantolkning, som ikke kræver ombygning.
Vi kan ringe sammen på tværs af kloden og sende live billeder og lyd fra en rumstation.
Så selvfølgelig kan man have direkte simultantolkning fra ét sted i verden til et andet.
Sådan er tankegangen for Kim Ludvigsen, som i 2014 stiftede selskabet Interprefy, der tilbyder online simultantolking via en app.
- Det er en platform, man logger sig ind på, hvad enten man er en speaker, en tolk eller en bruger. Og det, der er specielt ved vores løsning, er, at tolkene er remote. De kan sidde hvor som helst i verden, siger han til KNR.
Kim Ludvigsen er dansk og bor i Schweiz, hvor selskabet er etableret. Det har omkring 5.000 freelance-tolke tilknyttet verden over og har ifølge stifteren blandt andre FN og EU Kommissionen foruden en række globale sportsforbund som kunder.
Og fredag sørger selskabet for at simultantolke under statsministerens årlige redegørelse om rigsfællesskabet i Folketinget, så det bliver tolket fra dansk til grønlandsk.

17-04-2024 www.sermitsiaq.ag:

Mine medlemmer ville dø af sult



SIK-formand Jess G. Berthelsen har fulgt med i den ballade, det har udløst, at sundhedsansatte skal betale mellem 10.700 og 17.800 kroner i månedlig husleje – plus for forbrug – for en lejlighed i Sanas nye boligtårne ved Qatserisut i Nuuk.
SIK organiserer også personalegrupper i sundhedssektoren, som drømmer om at finde en bedre og større bolig. Blandt andet portørerne og ansatte i sygehuskøkkenet, oplyser Jess G. Han afskriver dog på forhånd de nye boligtårne som en løsning for dem.
- Mine medlemmer ville dø af sult, hvis de skule flytte ind sådan et sted. Alt, hvad de har tjent efter at have betalt skat, ville gå til lejligheden. Efter at have betalt husleje ville der overhovedet ikke være penge tilbage til daglige fornødenheder, siger han.

16-04-2024 www.sermitsiaq.ag:

Advokatundersøgelse om arbejdsforhold igangsættes

At blive kaldt ind til en "to minutters samtale" af overordnede og komme ud efter en timelang afhøringslignende og meget intimiderende "samtale" med en advarsel i hånden, uden på nogen måde at have mulighed for at tilkalde en tillidsrepræsentant.
At blive krævet samlebåndsarbejde på betænkninger, hvor ledelsen kræver en kort betænkning som muligt og som er skrevet på så kort tid som muligt før et givent udvalg overhovedet er begyndt at arbejde med et givent punkt, som Inatsisartut har sendt til udvalgsbehandling.
Det er to af de mange eksempler som kommer fra beretninger fra tidligere medarbejdere som enten er blevet fyret eller selv har måttet bukke under for det pres de har været udsat for.

16-04-2024 knr.gl:

Studenterforening i Danmark får igen tilskud

Foreningen har til formål at samle og hjælpe grønlandske studerende i Danmark. Blandt andet, hvis de oplever ensomhed og hjemve under studiet. Og derfor er det meget vigtigt med tilskuddet, fortæller næstforpersonen.
Aviaaja Lennert Olsen glæder sig også over, at det årlige tilskud betyder, at foreningen igen kan begynde at lave arrangementer, som kan samle grønlandske studerende, der oplever kulturelle barrierer i Danmark.
På nuværende tidspunkt er der 700 grønlandske studerende i Danmark, og ud af dem er cirka 60 studerende medlem af foreningen.

16-04-2024 knr.gl:

Najaaraq Møller: Hvorfor har unge ikke ret til eksamener på grønlandsk?



Det bør være muligt for alle landets børn og unge at gå til eksamen på grønlandsk eller få hjælp til oversættelse ved eksamen. Det mener Siumuts Najaaraq Møller, der kræver, at den nye eksamensbekendtgørelse også bør inkludere landets gymnasier.
Fra den 1. august i år er studerende på landets videregående uddannelse nemlig sikret sproglig hjælp, hvis de skal til mundtlig eksamen på dansk. Det fremgår af den nye eksamensbekendtgørelse.
Det betyder, at en tosproget underviser eller anden relevant person sidder med ved eksamen, så den studerende kan få hjælp til oversættelse.
Kamikpostens kommentar
Nu må de to grønlandske medlemmer Folketinget tage sig sammen. De studerende på uddannelse i Danmark skal vel også have ret til tolkehjælp 🤩🤩🤩

15-04-2024 knr.gl:

Skal Grønland have en straffelov i stedet for kriminallov - og hvad er forskellen?

Der bliver afsagt alt for milde domme i sager om personfarlig kriminalitet. Det mener Demokraatit, som vil have afskaffet kriminalloven og i stedet indføre en straffelov. Men hvad er forskellen? Bliv klogere her.
Skal domstolene dømme ud fra grovheden af en forbrydelse - eller ud fra, hvordan gerningsmanden bedst muligt undgår at begå ny kriminalitet?
Det er hovedspørgsmålet, når politikerne i Inatsisartut i morgen tirsdag skal debattere et beslutningsforslag fra Demokraatit.
Partiet foreslår, at Grønland i fremtiden skrotter sin kriminallov og i stedet indfører en straffelov.
Det er nødvendigt, fordi foranstaltningerne i kriminalloven ifølge Demokraatit er alt for lave, særligt når det kommer til personfarlig kriminalitet. Det gælder for eksempel ved seksuelle overgreb, vold, drab og drabsforsøg.
Men hvad er egentlig forskellen på en kriminallov og en straffelov?

14-04-2024 www.sermitsiaq.ag:

Børn af grønlandske forældre tvangsbortadopteres i Danmark

I Danmark blev der over to år (2022 og 2023) tvangsbortadopteret 82 børn. Heraf havde fem af børnene grønlandske forældre. Det viser en opgørelse fra Ankestyrelsen udarbejdet til medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz.
”Ankestyrelsen oplyser, at der i 2022 og 2023 i alt var 82 sager i Danmark, hvor et barn blev tvangsbortadopteret, herunder 37 sager i 2022 og 45 sager i 2023. I fem af de 82 sager med udfaldet tvangsbortadoption var mindst én af barnets forældre født i Grønland. Det er ikke muligt at opgøre tvangsadoptionerne per år i 2022 og 2023, da det bryder med Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik og hensynet til, at læseren af en tabel ikke må kunne opnå viden om enkeltpersoner.”, står der i svaret, der har været to måneder undervejs.
Kamikpostens kommentar
Der er meget de to grønlandske medlemmer af Folketinget ikke forstår.
I denne sag om bortadopterede børn går det helt galt.
Man lægger vægt på, at 82 børn er bortadopteret, heraf 5 børn, hvor mindst en af barnets forældre er født i Grønland.
For normalt tænkende mennesker det helt andre ting, der tæller: Hvad har de 82 børn været udsat for, der fører til, at de er fjernet fra familien? - I nogle sager kan det være forældre med et stofmisbrug, det kan være druk, det kan være vold mod barnet og det kan være, at barnet blevet misbrugt seksuelt
Det er en tung beslutning at fjerne et barn, og det sker kun, hvis myndighederne har sikret sig, at det er til barnets bedste 🤨

13-04-2024 knr.gl:

Efter fem måneder: Stadig ingen kørestolsrampe ved værested

Fire trin på en trappe har afholdt 47-årige Poul Lauge fra at komme på værestedet Orniffik for handicappede i Qaqortoq.
Han har spastisk lammelse og sidder i kørestol. Og selvom værestedet er for ham, kan han ikke komme ind.- Jeg er stoppet, jeg gider ikke mere, fortæller han.
- I tre år har jeg ikke været på Orniffik, fordi jeg ikke kan gå op af trapperne.
De fire trin betyder, at Poul Lauge ikke kan komme på værestedet. Til dagligt bor han på plejehjem, fordi kommunen ikke har et andet botilbud til ham. På grund af trapperne op til Orniffik omgås han derfor ikke med andre på sin egen alder.
Da KNR bragte en historie om Poul Lauge første gang i november sidste år, lovede Kommune Kujalleq, at problemet ville blive løst i 2024.

13-04-2024 www.sermitsiaq.ag:

Børnetalsmand: Ny patient-erstatningslov skal forbedres



Derudover er børnetalsmanden betænkelig ved en formulering i bemærkningerne til lovforslaget. Bemærkningen handler om, at Landslægeembedet skal vurdere indkomne klager og lave en sagsfremstilling til Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn.
I bemærkningen står, at "Landslægeembedets sagsbehandling skal herved sikre, at grønlandske klager bliver vurderet ud fra forholdene i Grønland."
Formuleringen bekymrer Aviâja Egede Lynge:
- Hvad mener de med det? Skriver man så, at man skal lige huske, at Grønland ikke har så mange læger? Det er en stor magt at give til Landslægeembedet, siger hun.
Aviâja Egede Lynge har fredag foretræde for Familie- og Sundhedsudvalget i Inatsisartut, hvor hun vil forelægge sine synspunkter.

12-04-2024 knr.gl:

Dansk socialminister anerkender frustration i anbringelsessager af grønlandske børn

Der er endnu ikke set skyggen af de nye tests, som skal bruges til at vurdere grønlandske forældre i anbringelsessager.
Socialministeren har nu givet tilsagn om, at der skal laves en tidsplan for arbejdet med testene.
Samtidig understregede hun, at kommunerne allerede er forpligtede til at tage hensyn til både sprog- og kulturforskelle i anbringelsessager.
- Det har vi selvfølgelig sagt så højt, vi kunne, så kommunerne ved det, men også så man er klar over det som familie, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.
KNR ville gerne have spurgt socialministeren om, hvad man det seneste år har gjort for at skabe nye forældretests, og om ministeren ønsker at stoppe brugen af de nuværende forældretests i anbringelsessager med grønlandske forældre.
Kamikpostens kommentar
Glem alt det der med forældretest. Hver sag kræver en skræddersyet løsning i forhold til problemets art og den aktuelle grønlænder eller grønlandske familie.
Det kan være alt fra et spørgsmål om, hvor man får fornyet et pas, til hvordan man får hjælp til at få dækket en tandlægeregning, hvordan man får hjælp i en sag, hvor en kommune vil fjerne et eller flere af familiens børn, eller rådgivning i forhold til sygehusvæsenet eller en forfalden gæld eller et boligproblem - listen er endeløs
De mange forskellig problemer kan bedst løses ved at oprette et døgnbemandet center, der som den vigtigste opgave kan stille tolkning rådighed for kommuner, lægehuse, sygehuse og andre, der har brug for simultantolkning til og fra dansk og de tre sprog i Grønland: Thule-eskimoisk, østgrønlandsk og vestgrønlandsk
Tolkene skal, udover at kunne tolke, have viden om de problemer, som udsatte grønlændere kan løbe ind i.
Personalet behøver ikke at befinde sig i centeret, det skal bare være muligt at koble dem op på en internetforbindelse, så det er lige meget, hvor de bor.
Både staten, kommunerne, sundhedsvæsenet og Grønlands selvstyre har en interesse i at finansiere sådan et center.

11-04-2024 www.sermitsiaq.ag:

Akut behov for en indsats for at rette op på problemerne



Fagforeningen Djøf har ved skriftlig henvendelse og på flere møder med ledelsen for Bureau for Inatsisartut påpeget, at der er akut behov for en indsats for at rette op på problemerne med arbejdsmiljøet.
Djøf har ved skriftlige henvendelse i august 2023 og på efterfølgende møder med ledelsen for bureauet for Inatsisartut påpeget, at der er akut behov for en indsats for at rette op på problemerne.
Djøf undrer sig over formanden for Inatsisartut, Mimi Karlsens, forespørgsel om, hvor de ansattes fagorganisationer er blevet af, hvis der vitterligt er så store arbejdsmiljøproblemer på Inatsisartuts bureau:
- Det undrer os, at Mimi Karlsen er blevet bibragt den opfattelse, at vi som fagforening ikke har reageret og rejst problemerne over for Bureau for Inatsisartut. Det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden
Kamikpostens kommentar
Det er indlysende klart, at hverken landsstyre eller Landstingets Bureau fungerer. Rækken af sager, der forsvinder på uforklarlig vis vokser måned for måned. En forklaring kan være, at Landstingets Bureau er tømt for kompetente medarbejdere 😡

11-04-2024 knr.gl:

Debat om fiskeriloven: Man er ved at begrave fiskerne levende



Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen (Siumut), har hele tiden stået fast på, at det ikke er naalakkersuisut plan at reducere antallet af kystnære fiskere.
Det samme gjorde han i dag klart fra talerstolen i Inatsisartut.
- Nogle siger, at naalakkersuisut vil eliminere fiskerne, så de skal arbejde på landjorden. Men det passer jo overhovedet ikke, siger han og fortsætter:
- Vi vil gerne give fiskerne mulighed for at få et arbejde på landjorden, efter de har været fiskere. Men det er jo op til den enkelte, hvad de vil.
Men slår man op i naalakkersuisuts egne bemærkninger til fiskeriloven på side 27, kan man læse, at den samlede reduktion i beskæftigelse forventes at svare til op til 480 årsværk.
Altså forudser naalakkersuisut selv, at fiskeriloven vil resultere i en reduktion af fiskere.

11-04-2024 www.sermitsiaq.ag:

Læger advarer mod udskamning på sociale medier

Ifølge lægerne er der allerede eksempler på, at vigtige medarbejdere forladt det grønlandske sundhedsvæsen på grund af udskamning på sociale medier:
- Og vi faste medarbejdere, som er tilbage, overvejer ligeledes hyppigt, om det er værd at blive i Grønland med vores familier, som også bliver berørte, lyder det fra lægeudvalget.

11-04-2024 knr.gl:

KNAPK: Man har vildledt fiskerne, og vi godkender ikke loven



Skiltene er skrevet færdige, og kampråbene pudset af. Formanden for fiskeriforeningen KNAPK har intet godt at sige om fiskeriloven og de ansvarlige bag. Så nu skal der demonstreres
På pressemødet afviste Kim Kielsen kritikken og kaldte forskernes kritik for en skræmmekampagne.
- Sådanne ytringer, som siges for at forvirre, er slet ikke på sin plads. Det vil jeg gerne slå fast. Det er vigtigt, at enhver fisker kan leve trygt i sit arbejde under fiskeriloven. Det er ikke vores plan i naalakkersuisut at reducere antallet af kystnære fiskere, sagde han dengang.
Det mener Nikkulaat Jeremiasen er vildledende. For nærlæser man naalakkersuisuts egne bemærkninger til fiskeriloven, står der, at der vil ske en reduktion i beskæftigelsen inden for fiskerierhvervet.
- Det er modsigende, siger Nikkulaat Jeremiassen og tilføjer:
- Forskerne forstår forslaget ligesom os. Det er meget farligt at sige noget, der slet ikke er sandt.
Kamikpostens kommentar
Billedet over teksten er fra Saattut, hvor der er travlt med indhandling af hellefisk fra de lokale jollefiskere

11-04-2024 knr.gl:

Fiskeriloven: Polar Seafood frygter for dem selv, for erhvervet og for Grønland

I centrum af Nuuk på den travleste gågade – tæt på tøjbutikkerne, banken og biblioteket – ligger Grønlands største privatejede virksomhed.
Med omkring 500 medarbejdere fordelt i hele landet på i alt seks fabrikker og diverse trawlere er Polar Seafood Greenland en stor fisk i landets absolut største erhvervssektor.
Men på hovedkontoret i Nuuk er der ikke god stemning for tiden.
Bent Salling, der har været direktør i virksomheden siden 20. april sidste år, er bekymret.
De dybe panderynker skyldes fiskeriloven, der blandt andet lægger op til, at Polar Seafoods kvoteloft i rejefiskeriet skal ned på 20 procent af de samlede rejefiskeri i Vestrønland.
Det betyder, at de skal sælge aktier eller medejerskab svarende til cirka otte procent af den totale tilladte fangstmængde (TAC).
- Vi forstår godt, hvis man synes, at Polar Seafood er blevet for stor. Men det kommer til at betyde, at vi ikke kan opretholde de arbejdspladser vi har i Grønland. Og det kommer til at have store konsekvenser for de kommuner, hvor fabrikkerne ligger, lyder det fra direktøren.
Virksomheden har to rejefabrikker, der ligger i Kommune Qeqertalik og Kommunerafik Sermersooq.

10-04-2024 www.sermitsiaq.ag:

Uberettigede fyringer og psykisk vold mod ansatte

Når jeg læser de betænkninger, bureauet fremstiller i dag, må jeg konstatere at Bureauet er fagligt dødt. Det faglige miljø, kreativitet og originalitet, som engang var bureauets stolthed og varemærke, er tabt. Takket været en gennemført inkompetent og lad mig sige det lige ud, ofte ondskabsfulde og smålige ledelse.

10-04-2024 knr.gl:

Aki-Matilda Høegh-Dam: Der er fortsat tale om svigt i anbringelsessager af grønlandske børn



De nuværende tests er nemlig blevet kritiseret i en VIVE-rapport fra 2022 og af flere organisationer for ikke at tage højde for grønlandsk kultur, når man vurderer grønlandske forældre i anbringelsessager.
Og det kan ifølge fagfolk fører til afgørende misforståelser i anbringelsessagerne. I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt uden for hjemmet i forhold til børn fra danske familier.
Kamikpostens kommentaer
Det giver ingen mening at sammenligne børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt uden for hjemmet i forhold til børn fra danske familier.
Man skal sammenligne børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt uden for hjemmet i forhold til børn i grønlandske familier hjemme i Grønland 🙁

09-04-2024 knr.gl:

Maannguaq drømmer om et barn – men hun tør ikke helt at glæde sig endnu

Naalakkersuisut fremlagde i august sidste år deres forslag til en finanslov. Her var der afsat 8,7 millioner kroner til fertilitetsbehandling i Danmark. Pengene var dog pludselig forsvundet igen, da vi nåede januar. Uden at hverken Agathe Fontain eller naalakkersuisoq for finanser Erik Jensen (Siumut) kunne give en forklaring på hvorfor. De lovede dog, at pengene nok skulle findes igen. Et løfte, der altså er blevet indfriet nu.
Alligevel tør Mannguaq Birch og hendes kæreste ikke rigtigt at tro på det. Det usikre forløb har nemlig også gjort dem usikre.

09-04-2024 www.sermitsiaq.ag:

Krigen styrkede følelsen af fællesskab

Flagene går i dag på halvt i det officielle Grønland. Sådan har det været i mange år. Den 9. april er en mærkedag. Det var den dato, det nazistiske Tyskland i 1940 rullede over grænsen og besatte Danmark. En tid med verdenskrig, der også fik stor og fremadrettet betydning for Grønland.
Da båndene til Danmark blev kappet, åbnede sig et nyt vindue sig ud mod verden. Grønland kom ud af sin hidtidige isolation som koloni. Den officielle danske politik og målsætning med udviklingen i Grønland havde indtil da været at modne landets befolkning til at kunne leve på lige fod med resten af verden.
Tiden og dagen viste sig at være den 9. april.
Amerikanerne var snart massivt til stede i Grønland. På rekordtid blev der anlagt 17 militærbaser. Samtidig sørgede amerikanerne og canadierne for at forsyne befolkningen med daglige fornødenheder under den fem år lange krig. Det skete som betaling for den kryolit, der blev brudt i minen i Ivigtut i Sydgrønland. Kryolit blev brugt til fremstilling af aluminium, der blev anvendt i produktionen af krigsfly på de amerikanske fabrikker.
- Under krigen opstod der en ny politisk bevidsthed, der startede ønsket om en slutning på kolonitiden – en frigørelsesproces fra Danmark.
- Blandt nogle administratorer og nogle få grønlændere finder man spredte udsagn og udtalt stolthed over, at Grønland under krigen kunne klare sig selv uden Danmark.
Kamikpostens kommentar
Citat
Grønland fremstår i dag ikke bare som den sundeste, den bedst uddannede, den mest velhavende og den mest selvbevidste af de arktiske nationer, men også som den eneste af de mange amerikanske first nations, som har formået at bevare sit sprog og danne sin egen regering
Citat slut
Thorkild Kjærgaard: Landsmænd
www.kamikposten.dk

08-04-2024 www.sermitsiaq.ag:

Indsats mod dyre roaming-priser er strandet i Selvstyret



Det kan være en dyr fornøjelse at benytte sin grønlandske mobiltelefon i EU-lande, idet roamingprisen ikke er EU-reguleret for Tusass-kunder, da Grønland ikke er medlem af EU.
- EU-reguleringen af roamingpriserne omfatter ikke Grønland. Hvis reguleringen også skal omfatte Grønland, skal EU i givet fald vedtage specifikke regler herfor. Udgangspunktet for et initiativ i den retning må være, at Naalakkersuisut selv udtrykker ønske herom, skriver Lars Aagaard.
For over to år siden kontaktede den danske regering Naalakkersuisut for at høre, om man skulle lave en fælles henvendelse til EU for at få særlige grønlandske regler, der forhindrer de europæiske teleselskaber i at tage skyhøje roamingpriser. Men henvendelsen fra regeringen er aldrig besvaret af Naalakkersuisut.

08-04-2024 naalakkersuisut.gl:

Grønland står fortsat over for en betydelig cybertrussel



Center for Cybersikkerhed vurderer fortsat at truslen for cyberspionage og cyberkriminalitet er meget høj mod Grønland.
I vurderingen af cybertruslen mod Grønland analyserer Center for Cybersikkerhed fem hovedpunkter – cyberspionage, cyberkriminalitet, destruktive cyberangreb, cyberaktivisme og cyberterror.
Cyberspionage dækker over hackere, som går efter at stjæle informationer fra it-systemer eller andre elektroniske enheder. Her vurderede Center for Cybersikkerhed igen i år truslen til at være meget høj.

05-04-2024 knr.gl:

I dag starter forårssamling: Her er tre nedslag, du skal være opmærksom på



Endnu en følelsesladet debat kan der blive 24. april. Der skal Siumuts Kuno Fencker nemlig stå i spidsen for en debat, der tørt og teknokratisk hedder: ”Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at naalakkersuisut pålægges at etablere en kommission med det formål at gøre brug af paragraf 21 i selvstyreloven”.
Men det er også en potent debat. For det kan være et lille spinkelt skridt mod et selvstændigt Grønland.
- De skal debattere, om de skal starte en dialog med staten, hvor man drøfter Grønlands suverænitet. Det kan fremme processen med, at Grønland bliver en selvstændig suveræn stat. Grønlands fremtid vil også blive diskuteret, siger Ineqi Kielsen.
Kamikpostens kommentar
Lov om Grønlands selvstyre
Citat
Kapitel 8
Grønlands adgang til selvstændighed
§ 21. Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.
Stk. 2. Træffes beslutning efter stk. 1, indledes der forhandlinger mellem regeringen og Naalakkersuisut med henblik på gennemførelse af selvstændighed for Grønland.
Stk. 3. En aftale mellem Naalakkersuisut og regeringen om gennemførelse af selvstændighed for
Grønland skal indgås med samtykke fra Inatsisartut og skal godkendes ved en folkeafstemning i Grønland. Aftalen skal endvidere indgås med samtykke fra Folketinget.
Stk. 4. Selvstændighed for Grønland indebærer, at Grønland overtager højhedsretten over Grønland.
Lov
Citat slut
Lov om Grønlands Selvstyre

05-04-2024 knr.gl:

IMAK: Fjernundervisning i Maniitsoq er realistisk, men sætter visse krav



Men selvom den digitale fjernundervisning måske kan lette lidt på lærermanglen, må man ikke tro, at den helt kan erstatte fysisk tilstedeværelse af en "voksen" i klasselokalerne, understreger Elna Heilmann også.
- Der skal stadig være en kvalificeret person til stede i klasseværelset. Og det kræver samtidigt også, at underviseren på fjernundervisning er læreruddannet og har erfaring med at undervise på distance, påpeger hun.
Samtidig kræver det en god støtte til de lærere, som trods alt stadig arbejder på skolen.
- Hvis de lærere, der er tilbage i Atuarfik Kilaaseeraq, skal fortsætte deres arbejde, skal de så vidt muligt skånes for belastning og støttes så godt muligt. Man skal lytte til dem, når fjernundervisningen tages i brug.

04-04-2024 www.sermitsiaq.ag:

Selskaber har fordoblet gælden over fem år

Grønlandsbanken har i forbindelse med deres årsregnskab for 2023 også set på gældsniveauet og forventer, at det vil stige i de kommende år.
- Dette skyldes i høj grad den forventede lånoptagning til vandkraftværkprojekterne, der forventes påbegyndt i 2025. Indregnes disse, vil gældsniveauet fra 2024 stige og ende på 9,2 mia. kr. i 2026. Grønland øger således sin risikoeksponering betragteligt i løbet af ganske få år gennem denne øgede gældsætning. Derudover skal det fremhæves, at den planlagte gældsopbygning ikke modsvarer det reelle investeringsbehov, idet der er et vedligeholdelsesefterslæb i offentligt ejede boliger og infrastruktur. Det vil kræve investeringer af samme størrelsesorden, som de nuværende investeringer i infrastrukturen at indhente dette efterslæb, fastslår landets største bank.

03-04-2024 knr.gl:

Naalakkersuisoq kalder nuværende regler for anbringelser "formålsløse"



Aqqaluaq B. Egede understreger, at kommunerne lige nu følger og har fulgt den gældende lovene på området – hvilket udstiller, at der netop er brug for nye af slagsen.
- Deraf kan man udlægge, at disse love kan være for formålsløse og mangler klare regler. Vi har simpelthen brug for klare regler, det har vi forstået, og derfor er vi i gang med lovarbejdet, siger han og fastslår, at det er hans klare ambition at gøre op med problemerne:
- Vi må alle tilstå, at loven vedrørende akutanbringelser af børn hidtil har været for uklar. Det skal der rettes på, så problemer med anbringelser ikke opstår igen.
Aqqaluaq B. Egede mener, at der er behov for nye regler for anbringelser af landets børn og unge. Men ændringerne har lange udsigter, indrømmer han.
Kamikpostens kommentar
Aqqaluaq B. Egede er nok landsstyrets største syltekrukke, i tæt konkurrence med Erik Jensen og nogle flere - ingen nævnt ingen glemt 🙁

03-04-2024 naalakkersuisut.gl:

Erik Jensen har udtrukket ti vindere



Naalakkersuisut er i gang med at undersøge, hvad der har betydning for, hvor vi gerne vil bo. I februar og marts har der været en spørgeskemaundersøgelse på najugaq.gl. Der var mulighed for at deltage i en lodtrækning om ti gange 1.000 kr. til køb i en dagligvarebutik.
I dag har Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Erik Jensen udtrukket de ti heldige vindere.
De ti vindere bor i Narsaq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat og Tasiilaq. De får direkte besked fra Grønlands Selvstyre.
Kamikpostens kommentar
Endeligt noget som Erik Jensen kan finde ud af. Når han ikke længere er valgt til noget i politik, kan han nok blive formand for en bingoklub et sted i en mindre by eller en bygd.
Læs også dette bidrag fra Erik Jensen:
Citat
Vores viden i dag omfatter blandt andet det, at mange af vores grønlandske landsmænd er blevet tvangsflyttet fra deres hjem og bygder til andre steder, at børn er blevet sendt til Danmark for at blive “daniseret” som et eksperiment, og ikke mindst at et stort antal grønlandske kvinder har været udsat for præventionsmidler uden deres vidende for at forhindre dem i at få børn, og under påskud af at begrænse den grønlandske befolkningstilvækst. Det er chokerende!
dk.siumut.gl/
Citat slut